Inde i mit hoved findes en masse gode tanker om mennesker. Tankerne er der, men de bliver ikke altid til ord. Jeg får det ikke sagt. Heller ikke til mine allernærmeste. Faktisk. Jeg skal øve mig i netop det i dag, ved at afprøve flinketeknik nummer 4 – giv komplimenter – i den urbane vildmark. Med mig har jeg følgende spørgsmål: Hvordan sikrer man sig, at komplimenten bliver opfattet på samme måde, som man mente det? I hvilke situationer er det egentlig optimalt at komplimentere? Og hvordan sikrer man sig, at man ikke træder over nogens grænser, når man komplimenterer?
Ved Rundetårnet genkender jeg manden, der sælger Politiken og fortæller ham det, jeg har tænkt de sidste to gange jeg er stødt på ham: at han har en skide dejlig energi, og at man kan virkelig mærke, han elsker sit job. Banalt, men sandt. I Illum bider jeg mærke i, at den store farlige vagt smiler. Det er ikke så ofte, man ser det, så jeg går hen til ham og fortæller ham, hvor dejligt jeg synes det er, at se en vagt smile. I begge tilfælde træder københavnerne – som det første – et skridt tilbage, da jeg henvender mig og spørger dem, om jeg må sige noget til dem. Min vurdering af denne reaktion er, at situationen er ny og at de begge ikke ved, hvordan de skal forberede sig/reagere på det, der sker, så de træder defensivt et skridt tilbage. Måske er jeg lidt for offensiv? Åh nej… trådte jeg over en grænse? Lettelse! Heldigvis er begge deres reaktion nummer to, at træde et skridt frem igen. De træder frem, da de forstår hvad det er det handler om. Vagten smiler bredt og giver mig et let dap på skulderen med en foldet næve, og det forekommer mig, at Politiken-sælgeren bevæger sig lidt op og ned som en fjeder, mens han siger tak og forklarer, at han faktisk virkelig er glad for sit arbejde. Jeg komplimenterer også en crepes-piges salamandertatovering, en håndværkers sandal-agtige sikkerhedssko, en hestevognsførers heste og en dames blå jakke. Ud fra dagens erfaring med denne teknik, har jeg lavet følgende komplimentgivnings-tommelfingerregler:
1) Gør det hurtigt klart, hvad det er det handler om, så der ikke opstår for meget mistroiskhed og skepsis
2) Skriv komplimentet på en seddel, hvis du synes, det er for grænseoverskridende at henvende dig direkte til et andet menneske eller, hvis du gerne vil være flink på en lidt diskret måde.
3) Mén det du siger/skriver – så er der en markant større chance for, at det bliver opfattet positivt
4) Skru ekstra op for dit indre situationsfornemmelsesbarometer, når du komplimenterer et menneske, der står/går alene – der er fare for, at vedkommende føler sig trængt op i en krog
5) Forvent eller afvent ikke en bestemt reaktion – forlad komplimentgivningsstedet umiddelbart efter komplimentet er givet, for så lægger du ikke pres på komplimentmodtageren
Teknikken får 3 ud af 6 thumbs up, for den kræver en hel del øvelse og en stor portion situationsfornemmelse. Til gengæld virker den dælme, når den virker!
– Louise Marie
