Jeg er Fucking Flinks antropolog og jeg har fået 12 uger til at finde nogle svar på 1. Hvad vil det sige at være flink? 2. Hvorfor synes vi københavnere at være så socialt tilknappede? og 3. Hvilke sociale øloplukkere skal der til for, at vi får knappet op for den københavnske tilknappethed? Disse svar skal jeg finde i den københavnske urbane vildmark og det gør jeg blandt andet ved at afprøve forskellige flinkemetoder. Siden oktober har jeg stillet skarpt på københavnere i forskellige kontekster og ud fra forskellige temaer: i butikker, på gaden samt på arbejde – og har givet mig i kast med emnerne: naboskab, ensomhed, hverdagsrutiner og i dag: nytåret!
Et kalenderår. Det er os, mennesket/samfundet, der har bestemt, hvornår året “starter” og “slutter”. Antropologisk set markeres overgangen mellem slutningen på det gamle og starten på det nye med et ritual. Det ritual kalder vi “nytår”, og dertil hører en helt bestemt form for adfærd: en atypisk adfærd som vi alle er enige om og ikke stiller spørgsmålstegn ved. Fx:
- At vi bruger papir/pap/plastik på nye måder: Vi puuuuster det udover vores lamper, reoler og borde (serpentiner), vi putter det ind i rør i bittesmå stykker (ofte sammen med små plastikdipedutter), kombinerer det med krudt og ildspåsættelse så det bliver spredt udover det hele med et stort bang (bordbomber), vi sætter det på hovedet og føler os ekstra skøre og berettigede til fjollet adfærd (hatte).
- At vi i det hele taget gør en masse ting, man ellers ikke må: Råååååber ting ud af vinduet (“goooooodt nytååååååår!”), bruger omkring 350 mio. kroner på at sætte ild til krudt med farver (det må vi kun til nytår) og siger “godt nytår!!” til alle mulige mennesker, vi ikke kender.
- At vi laver løfter til os selv om alle de ting, vi gerne vil opnå i det nye år og mindes det år der er gået + vi hopper ned fra en stol/et bord/… lige præcis når klokken bliver 00.00.
- At vi danskere lige præcis den dag føler et nationalt fællesskab, som ellers kun føles i forbindelse med diverse sportskampe.
… det er da ret skørt, set udefra. Men faktum er, at vi har brug for det. Vi har brug for at kunne “starte på en frisk” og har brug for at opføre os atypisk (og skørt!) en gang imellem. Grunden til det er tilladt, at opføre os atypisk er, at vi er enige om det. Mit spørgsmål i dag er derfor: Hvad sker der, når man prøver at holde nytår efter d. 31/12? Jeg har prøvet at gøre nogle af de atypiske ting man ellers kun gør til nytår og kan, efter at have afprøvet flinketeknik #10: hold mere nytår, konkludere:
- Når man råber “gooooodt nyyyyytååår” og puster serpentiner ud af vinduet d. 3. januar, er der ingen, der åbner deres vindue og råber “godt nytår” tilbage (vinduerne bliver faktisk decideret lukket). Til gengæld virker det rigtig godt, hvis man råber det til en gruppe mænd med blæseinstrumenter (her fik jeg et smukt, dybt “i liiiige mååååde” tilbage – sagt i kor!)
- Der er (næsten) ingen, der bliver begejstrede over at få konfetti pustet ud over deres borde/reoler/haver/gårdhaver (man får stukket en støvsuger/kost i hånden og besked på at rydde op efter sig selv).
- Man er ikke længere berettiget til fjollet adfærd, bare fordi man har en papir-hat på hovedet eller trutter i rysler (“Louise Marie … det der er altså ikke sjovt…”). Det er faktisk decideret upassende.
- Det er ikke længere muligt at få fat på krudt. Og hvis man havde muligheden og fyrede noget af, ville man få en bøde (øv!!) – og når man køber nytårsgejl-leftovers i Aldi (til en meget favorabel pris!), fniser folk i krogene eller siger: “det er vist lidt for sent, det der”.
Hvor blev fællesskabet og fjolleriet af? Hvorfor er det for sent eller for tidligt at holde nytår nu? Hvordan kan vi opnå den fællesskabsfølelse vi har d. 31/12, på andre tidspunkter? Mit forslag er, at vi husker på hvor fedt det var at sige ting til hinanden på gaden, råbe positive ting ud af vinduet og opføre os fjollede – og gøre det flere gange om året! Jeg starter personligt indførelsen af mere nytår med at holde nytårsaften igen d. 26. januar med mine Thy-veninder. Så får vi alle en ny start igen, mindes den tid der er gået og snakker om fremtidens håb og ønsker – iført fjollede hatte!
Grunden til, at denne flinkemetode ikke får så mange thumbs up (2 ud af 6) er, at vi ikke er enige om det med det nytår. Lad os blive enige om fjolleriet og fællesskabet, så det ikke er så pinligt at holde nytår en gang imellem! Kan vi ikke det, hva’? Det er så sørgeligt, hvis vi kun må trutte og føle fællesskab én gang om året – og når vi kan blive enige om at opføre os atypisk d. 31., kan vi vel også blive enige om det på andre tidspunkter?! Måske kunne man bare have en frizone/tilladelse til at holde nytår hver den sidste dag i måneden? – Og fejre at næste måned begynder efter kl. 00.00? Wuhu! Februar! Goooood feeeebruaaaar!
/Louise Marie
