Ultra Fucking Flink går i luften!

Invitation til Fucking Flinke udfordringer

FB-profilbillede-FF-cover-851x315

Fucking Flink har en mission; vi vil gøre danskerne til verdens flinkeste folk.

Fra tirsdag d. 9. April og tre uger frem viser DR Ultra hvad det vil sige at være Fucking Flink. Det sker
gennem ti forskellige programmer. Men det er ikke nok at se programmerne – der skal handling til
bagefter!

Så efter hvert program lægger vi en udfordring ud på nettet. Det kan være:

• At sige godmorgen til tre I ikke plejer at sige det til
• At invitere nogle nye med til det I laver.
…og lidt mere udfordrende:
• At stille jer et sted om fredagen med et skilt hvor der står “GOD WEEKEND!”.

Det håber vi at I har lyst til at prøve kræfter med. Udfordringerne skal I løse og bagefter vise os
hvordan I gjorde. Gennemfører I alle udfordringer, har I vist at I er blandt Danmarks Fucking Flinkeste
Børn anno 2013! De første 25 der melder sig til, og gennemfører, får en fucking flink t-shirt.

De 3 hold der løser opgaverne på den bedste måde, får lov at komme med på en Fucking Flink
bootcamp i København til juni.

Meld jer til i grupper af to eller tre ved at sende en mail til ultra@fflink.dk med jeres navne, alder,
mobilnumre og skole. I kan også skrive til vores indbakke på Facebook-siden Ultra Fucking Flink. Så hører I fra os.

Vi glæder os vildt meget til at opleve jer være Fucking Flinke!

Find os på Facebook
I kan kontakte os på ultra@fflink.dk og 26782125 (Martin), 30235144 (Louise Marie)

Læg en Fucking Flink besked

comments