Huskede du Mors Dag i går? Det kan godt være, at det en halvkommerciel dag, og at blomsterhandlerne sælger lidt flere blomster end normalt – men er det ikke også bare en dag, hvor vi bliver mindet om, hvor fantastiske vores mødre egentlig er? Hvis du ikke nåede det i går, så skynd dig at ringe, besøge eller skrive til hende – hun bliver så glad – og den reaktion gør også dig glad! Og så har du allerede startet en lille kædereaktion af glæde, som I kan tage med jer ud i den fucking flinke verden.
Go’ uge!
Katrine Havsager Nielsen skrev til os:
“Jeg har en lille historie fra en dag, jeg skulle hjem fra skole! Jeg stod og ventede på toget, idet en mand, som i forevejen har spadseret vildt frem og tilbage, stiller sig helt hen til mig, og begynder at snakke. Han spørger mig hvor jeg skal hen, og hvad jeg hedder. Manden her, var en smule speciel. Han fortalte mig at han var førtidspensioneret som 40-årig, da han blev kørt ned som 25-årig og blev lam. Manden her, har indtil videre gjort, at jeg føler mig ret utilpas, da han står meget tæt på, og “ikke fungerer” helt normalt pga. ulykken. Men han spørger, hvad jeg hedder, og jeg svarer pænt “Katrine” idet han ler, og siger: “Katrine. Dig vil jeg huske. Ved du hvorfor? Fordi du er et rart menneske og har fået mig til at have en fantastisk dag. Jeg hedder Lars”. Lars sætter sig ved siden af mig i toget, og selvom det egentligt kun er en tur på 10-12 minutter, har jeg allerede glemt de dumme samfundsfagslektier og fysikrapporter jeg skal hjem til efter arbejde, for Lars fortalte mig om hans familie, specielt hans far, hvordan han og hans far tilbringer tid sammen på Læsø, hvor han er fra, og hvordan han er glad over de små ting i livet. Til slut forklarede han mig, hvorfor han ikke gad tage den tidligere færge hjem til Læsø: “Når man har det så godt, hvorfor så haste sådan for at følge en plan?” Jeg går fra toget med et smil på læben og griner lidt over, hvordan jeg følte mig utilpas ved et helt igennem – og ganske enkelt – flinkt menneske. Tak Lars, jeg håber du nåede færgen til Læsø!”
Stine Hyllegaard Munkeboe skrev til os:
“Lørdag eftermiddag, skulle jeg mellem Østerbro og Amager, på vej fra arbejde. I forsøget på, at slippe levende gennem Københavns gader, tabte jeg mine sko (i en pink stofpose). Til skræk og rædsel, opdager jeg det ikke, før et godt stykke tid senere og må køre tilbage. Velvidende, at de nok for længst er væk!
Da jeg når Trianglen, hænger mine sko så fint, ved siden af cykelstien! Jeg vil gerne sige tak til den fucking flinke person, som har fundet dem – og lige gjort mit liv meget lettere. Du er en engel! Og du er bestemt kommet med i min aftenbøn.”
Kari Mørkøre-Yde sendte os denne mail:
“Hovedbanen her til aften – en ældre svagtseende dame er faldet og har slået sig, vist nok på rulletrappen, og bløder ret voldsomt fra begge ben. Tilfældigvis befinder der sig en flok filippinske sygeplejesker på samme perron, som hurtigt tager deres fine sommertørklæder og binder om den ældre dames ben for at stoppe blødningen, mens andre ringer efter ambulancen. Da ægtemanden til den ældre dame bliver skidt tilpas, er der også nogle der tager sig af ham, indtil ambulancen kommer. Super godt og fucking flinkt samarbejde folkens!”
Jakob Fuglsang Petersen sendte os denne besked:
“Jeg arbejder som kasseassistent i Netto. Idag havde jeg en kunde. En ældre kvinde, som der manglede den ene arm. Hun spurgte pænt om hjælp til at pakke, imens der var en længere kø. Jeg trodsede køen og gik om for at hjælpe hende, med at pakke sine varer.
Da jeg havde pakket dem, takkede hun meget og sagde at jeg var meget høflig. Den ros og glæde hun gav mig, er helt ubeskrivelig! Det betaler sig at hjælpe andre og vise hensyn!”
Evelyn Bergstrøm gjorde opmærksom på en fucking flink historie om håndboldspiller Kasper Köser (skrevet af Lars Svane Nielsen):
“Synes lige jeg vil fortælle endnu en solstråle historie om vores spillere i Mors-Thy Håndbold. En meget ung fan af Kasper Köser, kom i nat på Aalborg Sygehus, med stort vejrtræknings besvær. Heldigvis fik Falck folk og læger styr på det. I eftermiddag ringede jeg så til Kasper Köser og spurgte om ikke han ville sende en sms eller ringe til drengen og hans mor, da han ikke lavede andet end at snakke om Kasper og Mors-Thy oppe på Aalborg Sygehus. Kasper sagde nej… Jeg er på vej til Aalborg, så jeg kører da lige ind og besøger ham derinde, så Kasper Köser, kørte simpelthen på Aalborg Sygehus og besøgte den lille dreng. Da Kasper kom ind, var drengen igang med at fortælle en sygeplerjerske om Mors-Thy og Kasper Köser og pludselig udbryder han: og der er han jo ! Sygeplejerskerne på Aalborg Sygehus og drengen og hans mor var selvfølgelig helt paf, men dette fortæller lidt om hvad det er for nogle spillere vi har i Mors-Thy Håndbold. Det er helt fantastisk, stor tak og ros til Kasper Köser og iøvrigt alle de andre spillere for der måde at være på og held og lykke til jer og alle os andre på Søndag…”
Eda Vezelaj sendte os denne besked:
Jeg mødte i dag den mest fukcing flink fyr, og jeg tænkte, at han fortjener en offentlig tak , og det er derfor jeg skriver til jer.
Jeg skulle hente noget fra døgnposten dag og havde sat min rygsæk på jorden i nærheden af min cykel. Efter at jeg var færdig, tog jeg cyklen og skulle hjemme igen. Efter kort tid så jeg denne fyr (omkring 30’erne), der løb efter mig, mens han holdte i sin hånd min rygsæk. Den søde sjæl havde løbet et stykke tid for at fange mig, da jeg ikke kunne høre ham kalde, fordi jeg havde hovedtelefoner på. Der var alt, der er vigtigt i denne rygsæk, fra pengepung til lejlighedsnøgler og meget andet. Jeg er dybt taknemmelig og imponeret over, hvad fyren gjorde. Hvor har vi bare brug for flere mennesker som ham. En gang til: tak, søde menneske!”