Som mange af jer har set, søger vi en grafiker, som kan være tilknyttet Fucking Flink. Vi lukkede for ansøgninger i lørdags, og der er kommet super mange virkelig, virkelig fede forslag. TUSIND tak! Vi kan mærke, hvor meget tid, energi og kreativitet, der er blevet lagt i hver og en ansøgning. Og vi vil selvfølgelig vende tilbage til jer alle, når udvælgelsesprocessen er overstået. Der kan dog godt gå op mod 14 dage, men vi skal nok vende tilbage!
Igen, tusind, tusind tak! Ha’ en fremragende uge!
Og her er et udvalg af jeres historier:
Marie Kvorning Veng sendte os dette billede:
“Hey Fucking Flink. Vil gerne sige ‘God Stil’ til KBH Vineyard som i går valgte at give gratis cykel check til folk ved frbg rådhus – af den simple grund at de bare gerne ville gøre noget godt for andre. Ved at være ‘fucking flinke’ på denne solrige lørdag gjorde de lige dagen bedre for så mange Københavnere tak til dem!”
Nanna Damgaard sendte os denne søde mail:
“I lørdags var jeg til karneval i Aalborg for første gang i mit liv.
Jeg var oppe at besøge min veninde som den eneste jeg kender i Aalborg overhovedet. Vi tog til karneval med hende og alle hendes venner. På et tidspunkt blev vi væk fra de andre, men det gjorde ikke så meget så længe vi var sammen. På et tidspunkt blev vi to så væk fra hinanden, men det gjorde stadig ikke så meget. Jeg spurgte mig lidt frem og ledte efter hende. Da jeg efter en halv time stadig ikke havde fundet hende ville jeg ringe, men!!!! Min taske med smartphone, pung, kreditkort, alt!- var væk! Jeg gik fuldstændig i panik og begyndte at græde. Jeg gik rundt og fik hjælp fra tilfældige mennesker, lånte deres telefoner for at ringe til min egen telefon og til min kæreste for at sige han skulle spærre både kort og telefon. Desværre kunne jeg ikke min venindes nummer i hovedet så kunne ikke ringe til hende. Efter noget tid gik jeg hjem til hende men kunne ikke komme ind i hendes opgang og gik først for alvor i panik, hvad nu hvis hun først kom hjem kl. 3 i nat, jeg havde hverken penge eller telefon eller et sted at være??
Da mødte jeg en ung mand som lånte mig sin telefon så jeg kunne ringe efter min kæreste og bede ham hente mig (2-3 timers kørsel fra Aalborg). Er ikke kendt i Aalborg, men vidste at jeg kunne finde havnen, så bad ham hente mig der. Da jeg kom på havnen var der propfuldt af mennesker og jeg gik endnu engang i panik ved tanken om at jeg skulle gå der i mindst to timer, jeg frøs, var sulten, træt og ked af det og min kæreste ville ALDRIG finde mig blandt alle disse mennesker…
Der gik jeg så i min egen verden, da en fremmed pludselig siger ”Har du det helt godt?” Jeg bryder fuldstændig sammen. Hun og hendes kæreste tager mig med på McDonalds hvor de køber mad til mig, de ringer til min kæreste og siger de vil være sammen med mig til han kommer, så nu kan jeg endelig holde fast kontakt til min kæreste, og de lånte mig en jakke fordi jeg frøs. Derefter var de sammen med mig i halvanden time hvor jeg græd ud og fortalte hele min historie mens de regelmæssigt kontaktede min kæreste og fandt et sted hvor han kunne hente mig med bilen udenfor karnevallet. Jeg var så glad for at de hjalp mig, jeg ville ikke være kommet igennem dagen hvis ikke de havde hjulpet,- er evigt taknemmelig. Dejligt at der findes sådanne mennesker
Her venter vi på at min kæreste henter mig, jakken jeg har på lånt de mig fordi jeg frøs.”
Luna Brøndal sendte os et link til denne video:
Anne-Marie Carlsen sendte os denne historie: