Danskerne stod i kø for at hjælpe Joseph fra Indien

tak fordi du er så fucking flink

 

Der er noget der i dén grad tyder på, at danskere måske slet ikke er så uflinke og ugæstfrie, som det ofte bliver fremstillet i medierne. Hvis vi kigger på hvad der skete på Fucking Flinks facebookside d. 7.10.13, er det i hvert  fald et helt andet billede, der tegner sig!

Det hele starter med, at Fucking Flink poster Roberts gribende historie om Joseph fra Indien:

“Kære Fucking Flink,

I forgårs mødte jeg en fantastisk person. Det var Joseph fra Indien som var kommet til Danmark da han havde fået et job i en stor IT virksomhed. Han havde styr på sit Green Card samt opholdstilladelse hvorved hans store drøm om et bedre liv (for ham og hans hustru), kunne snart blive en realitet.

Det går dog helt galt da han møder op den første dag på jobbet, da de havde fundet en anden kandidat og ikke informeret Joseph. Dette var et hårdt slag for Joseph, da han havde opsagt sin stilling ved Accenture i Bangalore, Indien og brugt meget af sin opsparing på at rejse til Danmark. Fast besluttet og med en stor viljestyrke valgte Joseph ikke at give op på sin drøm og besluttede sig for at blive i Danmark og finde et arbejde for at udnytte Green Card og opholdstilladelse.

Jeg mødte Joseph da han var ved at samle flasker for at have råd til en togbillet til Hamborg, sådan han kunne komme til en jobsamtale dernede. Her skal det nævnes at Joseph har en lang videregående uddannelse og er vel kvalificeret indenfor IT. Han har f.eks. tidligere arbejdet som Senior Manager i en stor IT afdeling samt for store Amerikanske kunder ved Accenture. Joseph virker både kompetent, velfunderet og energisk omkring hans arbejdsfelt. Han er desuden meget ivrig efter at komme til at arbejde og har søgt fire stillinger de to dage jeg har kendt ham.

Jeg og nogle af mine andre venner, har hjulpet Joseph efter vores bedste kunnen, f.eks. ved at give ham lidt mad, husly samt lidt penge til togbillet osv. Herudover har vi forsøgt at henvise ham til personer og organisationer der kan hjælpe ham videre i jobsøgningen samt boligsøgning.

Det er dog her vi kommer lidt til kort, da vi hverken har viden, ressourcer eller kompetencer til hjælpe Joseph mere.

Da det ville være ærgerligt for Danmark at gå glip af en ildsjæl og kompetent arbejdskraft, samt for Joseph at gå glip af hans drøm, ville jeg høre om der var nogle der kunne hjælpe Joseph med et kærligt skub i den rigtige retning. Joseph er lige nu i Hamborg og ved ikke at jeg skriver herinde, men han har prioriteret at han skal have en bolig (lille og så billigt værelse som muligt) for derved at kunne fokusere på sin jobsøgning uden at bekymre sig om han har et sted at sove osv.

 Så har du, eller kender du en der mangler en super kompetent IT fyr, eller har et lille værelse de gerne lejer ud til billige penge, må du meget gerne skrive herunder eller sende en privat besked til Fucking Flink, som formidler kontakten videre til mig.

Joseph har kun brug for et lille kærligt skub i den rigtige retning, for at blive et kæmpe aktiv for Danmark”

Herefter sker der øjeblikkeligt et socialt netværks-mirakel!

På mindre end 2 timer har over 100.000 mennesker læst historien, 152 danskere har delt den på deres personlige facebookvæg, og talrige kommentarer under historien indeholder alt fra opmuntrende skulderklap til juridiske råd. Fucking Flinks mailbox gløder med mails fra danskere, der tilbyder at hjælpe med at finde både bolig og job til Joseph. Et godt eksempel er Johan, der tilbyder, at Joseph kan bo gratis på hans gæsteværelse i Bagsværd. Han skriver:

“Min kone og jeg har et gæsteværelse ledigt, som Joseph kan bo på uden omkostninger frem til d. 27. november – det er ikke meget, men det er trods alt en start (…)Min kæreste siger, at det roder en smule inde på gæsteværelset – jeg er ikke selv hjemme til at bekræfte det. (…)
Værelset har sovesofa og naturligvis både dyner og puder.
Er det kun Joseph, der kommer, eller kommer han også med kone?
Sofaen kan foldes ud til dobbeltseng, og der er to dyner og to puder, så det er intet problem under alle omstændigheder”

Danskerne – og det er både studerende, privat- og offentligt ansatte, mænd og kvinder, unge og ældre – hiver og trækker altså i deres sociale netværk, for at hjælpe Joseph. Og de åbner dørene til deres hjem for en mand de ikke kender. De kender bare hans historie og får lyst til at reagere på det – at gøre noget. Dét er tegn på, at Danmark har et civilsamfund, der har armene meget længere ude, end det ofte bliver fremstillet i medierne. Arme, der rækker hele vejen til Indien og tilbage igen.

Herunder har vi lavet et udpluk af alle de fantastiske henvendelser vi fik fra mennesker, der stod i kø for at hjælpe Joseph. Det er altså helt ufattelig svært ikke at blive både rørt og stolt af af læse. Så kære danskere – herunder er beviser på, at vi er fucking flinke!

Der var dem, der gerne ville hjælpe Joseph med at finde en bolig:

Hej FF!

Angående Joseph.

Jeg har et værelse han måske godt kan bruge i et par måneder indtil han finder noget andet.
Jeg skal bare lige vende den med min kæreste først,
men før jeg gør det vil jeg høre om han overhovedet har brug for et værelse i København?

Mvh Mikkel

____________________________________________________________________________

 Vedr. Joseph.  – værelse til leje.

Jeg har et værelse til billig leje på Østebro Kbh. Det kan kun bive midlertidigt og det kan blive fra sidst oktober.
med venlig hilsen,

– Henriette

____________________________________________________________________________

Faldt over denne på ‘Boligbasen.dk’ – Måske noget for Joseph?

(Annonce for 1v. Værelse på 8 kvm, Vedbæk, 900 kr./md. – Lille værelse udlejes)

 

Og dem, der havde jobforslag til Joseph:

Joseph mangler job… Statsforvaltningen mangler IT-folk! Mener bestemt jobbet er slået op på www.statsforvaltningen.dk. Mvh. Anja

____________________________________________________________________________

Hej,
Vedr. nedenstående (historien om Joseph). Har I mulighed for at sætte mig i kontakt med ham? Jeg kan fanges på (email)
VH
Anders

____________________________________________________________________________

Det er svært ikke at reagere på denne historie og Joseph. Jeg kan klart anbefale at I tager et kig på Novo’s ledige stillinger. Novo er generelt gode til at ansætte internationalt, og vi har mange indiske kolleger. http://www.novonordisk.com/careers/job_section/current_jobs.asp
Held og lykke med jobsøgningen.

Mvh. Sofie

_______________________________________________________________________

Hej fucking flink,
Som respons på jeres opslag om Joseph er her et link til jobopslagene i den it-virksomhed, jeg arbejder i:
http://www.alexandra.dk/dk/om_os/job/sider/default.aspx

P.t. er der ikke noget hos os, men der er to opslag fra nogle af vores samarbejdspartnere, og hvis det er, kan han jo holde øje med siden løbende.

– Laura

____________________________________________________________________________

Vedr. Job til den unge it-inder.

Han bør forsøge sig hos TATA TCS som holder til på Vesterbrogade. Det er et indisk it firma som jeg ved har svært ved at få greencard til deres indiske medarbejdere. Så det kunne være et plus og nu han allerede er her oppe. Og han kender helt sikkert firmaet i forvejen

– Helle

____________________________________________________________________________

Hej,
Jeg har lige læst opslaget ang. Joseph.
Min arbejdsplads søger pt. en WEB master, hvis det er noget der kunne have interesse.

Hygge
Anne

__________________________________________________________________________

Bed at han sender en mail med cv og info på engelsk til mig Christina.glusing@klarna.com hvis han har mulighed for at arbejde i Sverige.

– Christina

____________________________________________________________________________

Jeg kan ikke, men hvad med at sende videre til Dandomain i Randers. Fucking flinke mennesker

– Ulla

Og til sidst – Joseph og Roberts reaktion på alle de helt fantastiske henvendelser:

Dear friends thank you so much for taking time to know my situation

Thank you all for the help and support

– Joseph Prem

Det er for sejt der her…. Jeg skulle hilse mange gange fra Joseph Prem og fortælle at han er meget rørt over al den opmærksomhed og hjælp I allesammen giver. Det er fedt, at der vælter god karma ind i form af delinger, kommentarer, likes samt mail. Jeg har forsøgt, at gengive alle jeres mails/kommentar og råd til Joseph, men det kan være noget har glippet da der er har været super meget god respons. Jeg kan fortælle at jobsamtalen i Hamborg gik godt, og at han skal til anden samtale allerede i morgen.. Endnu engang mange tak fra både Joseph og jeg, samt en særlig tak til fucking flink, for at være så fucking flinke.

– Robert Gauti Jonsson

af Louise Marie

Læg en Fucking Flink besked

comments