Du kender det sikkert. Du er allerede for sent på den og kommer pludselig i tanke om, at du har lovet at tage mælk med på arbejdet! Fandens. Men der er ingen vej udenom. Du må forbi det nærmeste supermarked. Selvfølgelig er der netop i dag verdens længste kø – det virker som om de pludselig sælger Justin Bieber koncertbilletter for en slik. Og som om dét ikke er slemt nok opdager du, lige når du skal til at betale, at du har glemt din pung… ARGH! MØG-DAG!!! – Tja, måske…. Og KUN måske. For i sådan en stresset situation, kan du vælge mellem to strategier: 1: Overgiv dig til de okkulte kræfter, der forsøger at få dig ned med nakken, og indse at det ikke lige er din dag. Bedre held i morgen. Og undskyld at der ikke er mælk til kaffen i dag. Eller 2: Indvi kassedamen og de andre i køen i dit dilemma i håb om, at de vil træde til og betale for din mælk.
Men hvad er egentlig chancerne for, at helt almindelige (måske) Netto-sure danskere vil hjælpe dig? Det besluttede FFLINKANALYTICS sig for at teste. Karl Georg og jeg udvalgte 8 forskellige supermarkeder i København (Bl.a. Netto, Fakta Quick og Irma), der skulle lægge kassebånd til vores undersøgelser. Undersøgelsesdesignet var helt enkelt:
1. Jeg tager den billigste mælk og stiller mig op i køen, mens Karl Georg overværer begivenhederne med spænding.
2. Når det bliver min tur ”opdager” jeg pludselig, at jeg har glemt min pung.
3. Herefter appellerer jeg til den indre barmhjertige samaritaner blandt kassedamen og de øvrige mennesker i køen.
Det store spørgsmål er: Er der nogen, som vil hjælpe?
Og faktisk er resultatet ganske opmuntrende set med fucking flink briller. Det ser nemlig ud til, at der bliver mælk til kaffen alligevel. Og det bliver oven i købet serveret med et stykke lagkagediagram:
Diagrammet viser, at det lykkes i 75% af tilfældene, hvor en fremmed sprang frem fra køen, og tilbød at betale for mælken. I de resterende 25% af tilfældene blev jeg mødt af undvigende blikke eller mistro. En enkelt kvinde påpegede oven i købet, at jeg lignede én, der lige var kommet hjem fra Roskilde Festival.
Vi bemærkede desuden et mønster for hjælpsomheden. Det viser sig, at flink avler flink og at uflink avler uflink:
Når først én person giver tegn til at hjælpe, starter det en domino-effekt bagud i køen, hvor flere pludselig vifter med kontanter og Dankort i en indbyrdes kamp for at blive udpeget som den heldige person, der får gode karma-points. Og modsat: Når den første person har takket nej til at hjælpe, ser man bølgen af hoveder, der bukker sig for at undvige appellen om hjælp fra en glemsom mælke-shopper.
Så konklusionen på vores lille forsøg må være:
Danskere er utrolig gode til at komme pung-glemmere til undsætning. Hvis man står ved kassen og har glemt sin pung, er der faktisk store chancer for at få hjælp. Men vær opmærksom på at spørge den rigtige først. For siger den første nej, reduceres chancen for hjælp eksponentielt med antallet af mennesker i køen.
Vil du i øvrigt høre en lyd-snas af hvordan, det lød, da de flinke københavnere fik det til at flyde med skummetmælk til vores kaffe, så klik HER:
af Anders Dahl og Karl Georg Holm Laursen