FFLINKANALYTICS UNDERSØGER: Får turister optur eller nedtur af at være i Danmark?

Siden årtusindskiftet har det ifølge diverse nationale og internationale rapporter stået skidt til med turismen i Danmark. I medierne (blandt andet her, her og her) står der, at turister sukker dybt over Danmark. At de får for dårlig service til for mange penge. Og værst: at de synes danskere er uhøflige og ubehøvlede.

Det er noget rigtig skidt. For det første, fordi de udenlandske turistkroner står for mere end 3,5 procent af Danmarks samlede eksportindtægter. Hele vores samfund er altså afhængigt af de her turister. For det andet, fordi…jamen det er da bare pissetræls at turister får nedtur af at være i Danmark. Synes I ikke?

Så turismens status i Danmark er altså: Øv med øv på! Eller hvad? Er det virkelig alle turister, der har det sådan? Måske findes der en mere nuanceret sandhed, end den der bliver fremstillet i medierne? Det/den har vi tænkt os at undersøge ved:

  1. At finde nogle turister vi kan følge med rundt i København. Høre hvad de hører. Se hvad de ser. Gøre hvad de gør. På den måde kan vi få et unikt indblik i, hvad det vil sige at være turist i Danmark. Et indblik, som intet spørgeskema eller rundspørge kan give.
  2. At spørge dem hvad de synes om danskere og Danmark…og så ellers bare krydse fingre for, at tillægsord som “ubehøvlet” og “uhøflig” ikke bliver nævnt aaaaalt for meget.

Lyt med herunder og bedøm selv: Får turister optur eller nedtur af at være i Danmark?

profilbillede

 

Læg en Fucking Flink besked

comments