Vi søgte i starten af december testpersoner til vores Fucking Fllink Julekalender. Storm meldte sig på banen – og her er hendes oplevelser med den lidt anderledes julekalender.
Jeg var meget spændt på det hele og åbnede julekalenderen fredag aften. Så var jeg henne og handle, og jeg handlede ret meget den dag. Derfor fik manden bag mig fik min plads – han havde kun to varer. Kassedamen blev meget glad. Hun syntes, det var for sjældent, det skete.
Om lørdagen handlede jeg julekort, og for at gøre det lidt ekstra flinkt blev det til UNICEF’s julekort – og så handlede jeg til vaniljekranse. Så bagte jeg vaniljekransene og puttede dem i poser, som jeg hang på alle opganges håndtag.
TJEK OGSÅ: Fucking Flink Julekalender
Men jeg havde en pose for meget, så den tog jeg med i Fakta, hvor kasseknægten fik den. Han virkede noget overrasket, men det forstår jeg godt: En teenagedreng må blive overrasket over at få en pose vaniljekranse af en tilfældig kunde. Jeg handlede også hundekiks, og de fleste er gået til en venindes hund, men der er også faldet nogle af til andre hunde i kvarteret. Man kan få mange gode venner meget hurtigt med hundekiks i lommen. Faste håndtryk er det også blevet til og et lille nik, men det tror jeg er meget almindeligt. Der har i hvert fald ikke været nogen synderlige reaktioner på det. Og så har jeg jo så skrevet de julekort. Jeg havde heldigvis en masse adresser, da jeg i foråret fik lyst til at sende breve, og det blev så til folk i en overflødig gruppe på Facebook dengang. Det bliver så dem plus nogle andre, der får glæde af julekortene, når de kommer.
TJEK OGSÅ: Jeg går fucking flink ud af døren
Mange dejlige julehilsner og kram og vaniljekranse
Storm
Se fotos fra Storms test her: