FUCKING FLINK DIN SKOLE

Flinkeskolen. Prøv lige at spørge fx din mor eller mormor, om de kender det udtryk fra ‘gamle dage’?

For dem er det måske noget med at være artig – endda en tand for artig. Sådan fedterøvsagtig ☺

Men nu skal flinkeskolen støves af og gøres cool. Her i Fucking Flink har vi taget hul på idéudviklingen af et koncept med arbejdstitlen “Flinkeskolen” til landets folkeskoler. Og vi stiler højt. Ambitionen er, at vi skal have verdens flinkeste skole her i Danmark.

TJEK OGSÅ: Flink som Ronaldo

VORES PÅSTAND (som forskningen underbygger…): Flinke børn lærer bare mere! Og har det sjovere, mens de gør det.

Vi sidder lige nu og vrider hjernen for sjove, skæve fucking flinke aktiviteter, så danske skoleelever kan være med til at ‘fucking flinke’ deres skole.

Når vi har tænkt, tegnet og samlet det hele, er planen, at vi tester forskellige fucking flinke forløb på skoler rundt omkring i landet. Og samler så op på erfaringerne, så Flinkeskolen rammer de danske skoleelever bedst muligt.

TJEK OGSÅ: Forsøgsrotte i Fucking Flinkeskolen

Har du allerede arbejdet med Fucking Flink på din skole – enten som lærer eller elev? Så må du rigtig gerne dele dine oplevelser med os. Hvad virkede godt – og hvorfor?

Eller har du ideer til, hvad en flinkeskole anno 2015 skal indeholde, så smid os endelige en mail.

Skriv til lene(a)fflink.dk.

Lene og Steffen er lige startet i Fucking Flink og skal arbejde med Flinkeskolen i løbet af efteråret 2015. Lene er uddannet journalist og har de seneste tre år arbejdet som lærer i efterskoleregi. Steffen har en baggrund fra Tivoli og DSB og er lærerstuderende på sidste år. 

TJEK OGSÅ: FB Greatest – uge 33 og 34

Læg en Fucking Flink besked

comments