Boglancering: Fucking Flink Dig Selv … er på gaden!

Torsdag 1. oktober var en stor dag for Fucking Flink og i særdeleshed for Lars AP. Fem år efter den første Fucking Flink-bog udkom nummer to i rækken nemlig: Fucking Flink Dig Selv (FFDS). En bog med tips og tricks til, hvad man selv kan gøre for at fucking flinke den i egen hverdag. Om det så er hjemme hos familien, på arbejdet, i den travle Netto-kø eller et fjerde – det kan FFDS hjælpe med. Og 1. oktober fejrede vi fra morgenstunden af den nye bog med en reception i Politikens Boghal.

Lars havde nok at se til og futtede omkring

Stille og roligt fandt et hav af mennesker vej fra fortovet og ind i varmen for at tage del i den glædelige begivenhed. De fik sig en kop kaffe, tog den nye bog i nærmere øjesyn og minglede rundt – de havde tydeligvis allerede en idé om, hvordan man er åben og glad selv 8.30 om morgenen, hvor højest én kop kaffe er kylet indenbords. I mylderet gik Aske, Matias, Lene og Steffen fra Fucking Flink rundt og bidrog til den gode stemning med dele-Twix, BFF-spørgsmål og ikke mindst fflinktaminer.

Men det hele handlede ikke om den gode kaffe og de mange dejlige smil. Ikke kun i hvert fald. Dagens hovedperson, Lars AP, måtte også på talerstolen. Forklare, hvordan det er at udkomme med endnu en bog om Fucking Flink-feltet. Nu med et træningsprogram til læseren.

TJEK OGSÅ: FB Greatest – uge 37 og 38

TJEK OGSÅ: Fucking Flink Dig Selv

En tæt forsamling
Folk stimlede sammen og sad tætpakket på den brede trappe ned til nederste etage i Politkkens flotte boghal. Hvor farverigige forsider på skøn- og faglitteratur skinner om kap med hinanden. Den kamp kan FFDS nu være med i.

11215745_10153665607829096_4256590749637391546_n

thumb_IMG_1771_1024

FFDS er en sag på et par hundrede sider

Fik kaffen rigtig i halsen
Efter at have takket de mange fremmødte for at nyde morgenkaffen lige netop her på denne dag forklarede Lars mere om bogen. Om hans tanker med den. Om, hvad næste udfordring for os danskere er, hvis vi skal tage røven på verden og være det flinkeste land overhovedet om 10 år. For at være helt sikker på, at de tips og tricks, han fremfører i FFDS, fungerer, havde Lars på forhånd hørt en håndfuld mennesker, om de ville være ‘testkaniner’. De havde læst bogen og var gået i krig – og det var der kommet virkelig forskellige oplevelser af. De fleste positive. Folk havde, ude i hverdagen, opdaget, hvordan man kan foretage små hacks, som kan give mavemuller. For det handler nemlig først og fremmest om, at man skal træne sin sociale sixpack. Hul i den fysiske sixpack … med FFDS handler det om at tage udgangspunkt i sig selv og gøre noget.

thumb_IMG_1753_1024

Start ved metode 1 – eller hop frem og tilbage mellem dem

Som Lars selv har forklaret:

– For fem år siden – da jeg skrev bogen Fucking Flink – mente jeg, at der var brug for et allekald. Vi havde brug for igen at sætte fokus på det, vi i Danmark gennem de sidste 150 år har været rigtig gode til: det sociale, at forbinde mennesker. Jeg mødte en kæmpe opbakning. Næste skridt må ikke bare være at snakke – og like på sociale medier – men faktisk at gøre noget. At vi tager fat og skaber en myriade af småbevægelser, der skaber en positiv forandring i vores egne liv. Det er ikke let: det kræver både mod og ihærdighed. Bogen her skal inspirere folk til at tage fat.

Der blev i hvert fald taget fat 1. oktober til lanceringen af bogen. Sidst hånd på bogen er for længst lagt. Nu ligger den ude på hylderne.

– Jeg synes, det har været en super fed dag. Der var en god stemning. Der var en boble af morgenstemning. Folk virkede glade og var fucking flinke overfor hinanden.

– Det er en stor tilfredsstillelse at sende den på gaden. Og jeg er stolt over den. Det er lækkert at vide, at dem, der har prøvekørt bogen, har fået noget meningsfuldt ud af den. De har lavet nogle fede aktioner.

TJEK OGSÅ: BFF-eksperiment: Vi skal da være Facebook-venner

Og med den afsluttende kommentar rammer Lars hovedet på sømmet: Tanken med bogen er, at vi allesammen kan skabe aktioner – store såvel som små. Om det er at sende et ekstra smil afsted, søsætte Fucking Flink i folkeskolen eller huske at sætte pris på menneskerne omkring os. Vi kan alle gøre noget. Måske har vi så bare brug for et par tips og tricks, der kan sende os i den rigtige retning.

For eksempel at man bør tage en selfie med en turist.

FUCKING FLINK DIG SELV udkom 1. oktober 2015 på People’sPress. 200 sider. Vejl. pris: 199,95 kr.

Læs selv et uddrag af bogen her

Læg en Fucking Flink besked

comments