ودية بجنون /FUCKING FLINK på arabisk

Det vi fortæller.

Er vi selv.

I disse år kommer en ny gruppe mennesker til Danmark fra hele verden. Mange af dem skal nu i gang med at skabe sig en helt ny tilværelse her i Danmark. En forudsætning for at blive en aktiv del af det danske samfund er at forstå vores land, vores kultur, vores skikke og vores omgangstone. Det tager tid. Og er ikke let.
Fucking Flink vil gerne hjælpe. Vi har derfor kastet os ud i et projekt, som kan være et lille skub i den rigtige retning. Vi vil oversætte de flinke historier, vi poster på vores danske facebook til- i første gang – arabisk, så de mennesker, der endnu ikke har lært det danske sprog, alligevel kan få et indblik i vores verden.

Projektet er blandt andet inspireret af Humans of NYC, der bare gør et mega fedt stykke arbejde.

For at kunne gå videre med projektet, har vi brug for noget økonomisk hjælp. Derfor er vi i gang med at søge hjælp hos fonde og virksomheder (kender du nogen, der kunne være interesseret, så send endelig en mail til Tina på tiwe@fflink.dk).

Men du kan også selv hjælpe. Du kan nemlig blive medlem af foreningen Fucking Flink. Hermed støtter du både vores arbejde økonomisk med et årligt medlemskontingent på 132 kr, men du giver også vores bevægelse og hele projektet et thumbs up. Og det har vi brug for, når vi skal overbevise fonde og virksomheder om, at det her er the shit.

Skærmbillede 2015-11-18 kl. 13.52.42

Med venlig hilsen

Tina

(Vi har i øvrigt slet, slet ikke styr på det arabiske, så vi kan ikke garantere for overskriften. Hvis du har et bedre bud, må du meget gerne komme med det! Enten i kommentarfeltet eller i en mail til tiwe@fflink.dk)

Du kan også se vores video om foreningen her:

Læg en Fucking Flink besked

comments