Hvorfor kram på Online Overskud-dagen?

facebookinsta

 

I dag er verdens første Online Overskud-dag!
Online Overskud handler om, hvordan vi omgås hinanden på nettet. Og i dag vil vi farve danskernes IP-adresser lyserøde af overskud.

Og det starter med et kram.

1.G’erne fra Niels Brock Gymnasium på Kultorvet i København gik i front. De startede morgenen med at fylde nettet med Online Overskud-kram. Se alle de mange krammebilleder her.

Et kram kan være dejligt, varmt og af og til en smule akavet. Men er det mere end bare det? Ja, siger videnskaben.

Berøring fylder nemlig hjernen med “krammehormoner”. Det sætter spor i kroppen og hjernen og får os til at knytte os til hinanden. For lige under huden har vi allesammen nogle sansereceptorer, som opfanger selv den mindste berøring og sender et signal til hjernen, som udløser hormonet oxytocin, populært kaldet “kærlighedshormonet”.

 

“Det unikke ved dette hormon er, at det knytter bånd mellem de to mennesker, der rører ved hinanden.”, siger hjerneforsker og professor Troels W. Kjær fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde til Politiken.

Et kram sænker også niveauet af stresshormoner, hvormed det er et effektivt våben i kampen mod stress.

Så hvis man skal lytte til eksperterne, så er det bare om at kramme løs!

Kilde: http://politiken.dk/viden/ECE3162694/beroering-fylder-hjernen-med-krammehormoner/

Hvorfor så de digitale kram?

Så et fysisk kram har effekt. Har et digitalt kram mon lige så stor effekt? Det ved vi til gengæld ikke helt, om det gør. Men for det første vil vi gerne tilbyde, at alle kan være med i dag – også selvom de ikke lige var tilstede på Kultorvet i morges.

Derfor kan du i dag også dele digitale krammer ud på facebook. Se hvordan her.

Og forskningen viser faktisk, at vi bliver glade af at se andre gøre gode gerninger for hinanden.

Rejser man sig for nogen i bussen, bliver personen, der får tilbudt et sæde, glad og vedkommendes oxytocin-niveau stiger. Det samme er faktisk tilfældet for den, der gør den gode gerning og nu må stå op resten af turen. Så alene for de to implicerede i gerningen er der en god effekt. Men ovenikøbet viser det sig, at også medpassagererne, der overværer øjeblikket, oplever en stigning i oxytocin-niveauet. Det er da ret vildt, ikke?

Og prøv lige at se Niels Brock-eleverne i aktion her – bliver du ikke glad?

 

Læg en Fucking Flink besked

comments