Hej Nabo, Hej Genbo, Hej Overbo, Hej Underbo
Naboer møder vi på trappen, vi nikker til hinanden på vej til arbejde. Naboer kan høre larmen, når vi holder fest, de ser os, når vi går ud med skrald og de ved, hvornår vi går i seng. Som naboer er vi bagtæppet for hinandens liv. Og vores forhold til hinanden som naboer betyder meget mere for, hvordan vi har det, end vi lige går og tror.
I uge 43, fra 23.-27. oktober, inviterer Fucking Flink – i samarbejde med flinke organisationer som Hjerteforeningen, REMA1000, Peter Larsen Kaffe, bryggeriet Albani og Alka Forsikring, Nabohjælp og Bolius Boligejernes Videncenter – hele Danmark med på en ugelang fejring af det gode naboskab. Alle kan være med. Gennem små udfordringer og med appellerende gulerødder er det gjort sjovt og let for dig at være den nabo, du gerne selv vil ha’. For at få så mange med som muligt, har vi valgt at servere flødeskum til. Deltager du aktivt i Hej Nabo! er du med i konkurrencen om at vinde 10.000 kr. For det betaler sig at være flink.
Vi kalder ugen Hej Nabo!
**
Konkurrencebetingelser
Konkurrencen om at vinde 10.000 kr. foregår fra d. 22. – 28 oktober 2017. Kun deltagere, som er tilmeldt og har oprettet en profil på (den kommende platform) IdoFlink.dk inden d. 21. oktober kl. 23.59 er med i udtrækningen.
Præmie
Der er én præmie. Vinderen får 10.000 kr.
Udvælgelse
Udvælgelse sker gennem lodtrækning blandt alle Hej Nabo!-deltagere. Vinderen skal have deltaget aktivt i mindst én af Hej Nabo!-ugens aktiviteter og have meldt tilbage med dokumentation på, hvad vedkommende lavede i aktiviteten.
Al deltageraktivitet i Hej Nabo!-ugen kommer til at foregå på Fucking Flinks kampagneplatform IdoFlink.dk.
Udtrækning og offentliggørelse
Vinderen udtrækkes onsdag d. 1. november og vinderens navn bliver offentliggjort torsdag d. 2. november. Konkurrencevinderen kontaktes direkte via e-mail, såfremt korrekt e-mail er opgivet ved deltagelse. Har vinderen ikke svaret inden d. 1. december bruge Fucking Flink de 10.000 kr på at holde en fest, hvor alle deltagere af Hej Nabo! er inviteret.
Deltager accepterer ved deltagelse i konkurrence ovennævnte konkurrenceregler.
Fucking Flink forbeholder sig ret til at stoppe eller udsætte konkurrencen helt eller delvist, hvis der er opstået nogle vanskeligheder, som udgør en fare for konkurrencens integritet. Der skal især gøres brug af denne mulighed i de tilfælde, hvor tekniske årsager, eller juridiske årsager er grunden til, at konkurrencen ikke kan gennemføres på foreskreven forsvarlig måde.
PLATFORMEN IDOFLINK.DK
Hej Nabo! er den første kampagne, der bliver lanceret på Fucking Flinks nye aktivitetsplatform, IDoFlink.dk. Målet med med Idoflink er 1) at samle gode organisationer og brands om 2) at gøre det nemt og sjovt for danskere at komme op af sofaen, lægge mobiltelefonen i lommen 3) og sammen skabe en større, positiv forandring. Med IDoFlink vil vi gøre en nation af likers til fucking flinke doers. Bum (-: