BFF-eksperiment: Vi skal da være Facebook-venner

Vi traskede ned ad Blågårdsgade på Nørrebro. Forventningsfulde og spændte. Måske lidt nervøse. Ville eksperimentet fungere på sådan en tirsdag formiddag i Danmark?

thumb_IMG_1747_1024

TJEK OGSÅ: Plads til både dybe snakke og spas på Roskilde Festival

Men lad os lige skrue tiden lidt tilbage, inden vi prøver at svare på spørgsmålet. Nærmere bestemt til 1997. Dengang foretog psykolog Arthur Aron nemlig et ganske særligt eksperiment, hvor han ville finde ud af, om man kan vække følelser blandt fremmede på få minutter. Skabe en kontakt mellem to mennesker, som en time forinden intet kendte til hinanden. Måske vække en kærlighed mellem dem.

Med udgangspunkt i det forsøg har initiativtager til Fucking Flink, Lars AP, lavet Best Friends Forever-eksperimentet. Her går det ud på at finde en ny bedsteven – eller ‘bare’ at komme et andet menneske nærmere – ved at svare på og diskutere en række spørgsmål og til sidst kigge hinanden dybt i øjnene i ét minut. Og ikke noget med at kigge væk.

SETTING:

– To mennsker
– Ét bord
– 15 spørgsmål

Det kan lyde ligetil og grænseoverskridende på én og samme tid. Og det viste det sig også at være. Tænk at sætte sig overfor en fremmed og så bare åbne op. Finde ud af, hvad man har lyst til at dele. Hvor langt man kan gå. Ikke nogen nem opgave.

Derfor var vi også spændte på både egne og ‘forsøgskaninernes’ vegne. Ville det virke?

– Vi danskere plejer at prale af at være nogle af de allerbedste til at skabe bånd og forbindelser. At vi er verdensmestre i social sammenhængskraft. Jeg vil gennem dette helt simple eksperiment teste, om det er rigtigt – eller om vi trænger til en opstramning af den sociale sixpack, forklarede Lars AP, før det gik løs.

TJEK OGSÅ: FB Greatest – uge 37 og 38

Alle eksperimentets 15 spørgsmål findes i Lars’ nye bog, der netop er udkommet – “Fucking Flink Dig Selv”. Bogen er et træningsprogram, der gør læseren til den, alle vil lege med. Om det så er på arbejdspladsen, i skolen, i nabolaget eller i køen i supermarkedet. Bogen er fuld af tips og tricks til, hvordan man kan blive en doer – og ikke bare en liker.

En doer, der er klar til at skabe bånd.

Det gik over al forventning
Bare det at møde op til et BFF-eksperiment vidner om, at man er en doer. Og der kom mange mennesker forbi i de tre timer, vi holdt til på Blågårdsgade lige ved Café Blågårds Apotek. Nogle prøvede endda eksperimentet flere gange med forskellige mennesker, de ikke kendte. Nogle brugte 30 minutter på eksperimentet, mens andre sad der i flere timer. Og bare snakkede løs. Plaprede. Det er vi danskere åbenbart gode til, lader det til. Kom ud af en masse tangenter for så at vende tilbage til spørgsmålet og gå videre til det næste. Alle gav los, åbnede sig og gav noget af sig selv.

Selvom folk måske ikke ligefrem blev BFFs, blev der uden tvivl knyttet bånd. Man kunne flere gange se folk hive mobilerne frem for at blive venner på Facebook. Andre udvekslede numre. Der var altså ikke længere mellem to fremmede end en åben attitude og 15 oplirkende spørgsmål. Nogle spøjse, andre virkelig seriøse og personlige.

En af deltagerne var Johan. Her fortæller han om oplevelsen:

Her er et udpluk af, hvordan deltagerne oplevede eksperimentet:

– Jeg har fået nogle gode svar på mine egne problemer. Jeg føler, jeg kom tættere på ham, jeg sad sammen med. Og jeg fik sådan … “ej gud, sådan kan man også tænke om nogle ting”. Nogle åbenbaringer. Også fordi han er en dreng. Det var en rigtig sjov oplevelse – også grænseoverskridende. Man blev tvunget til at være rigtig ærlig.

– Det var en super fed oplevelse. Jeg har aldrig prøvet sådan noget før. Det var rigtig sjovt Men det var grænseoverskridende – især det sidste minut. Men jeg synes, det var fedt. Man skal prøve noget nyt. Jeg synes, tiden fløj. Jeg følte til sidst, at jeg kendte hende, jeg snakkede med.

– Det var meget tankevækkende, hvor hurtigt man løsner op. At tænke over, hvordan spørgsmålet kan skabe en forbindelse. Nogle var mere personlige end andre, men meget langsomt sidder man og snakker om ekstremt private ting. Man skulle dog lige i gang, men jeg synes egentlig ikke, det var grænseoverskridende, når man lige var inde i det.

– Jeg er kommet ind på livet af en person, som jeg overhovedet ikke kender, og som jeg fandt ud af, jeg klikkede sindssygt godt med. Vi havde meget til fælles. Og det var meget sjovt at finde ud af, hvor få spørgsmål man skal frem til, før man finder ud af meget om hinanden. Det kunne godt gå hen og blive et venskab – vi har allerede udvekslet numre. Vi snakkede meget personligt.

– Det har været virkelig terapeutisk at prøve at snakke om de her ting. Man snakker ud fra ens eget perspektiv på, hvem man selv er … i stedet for, når det er folk man kender, hvor det er deres holdning til, hvem man er. Det var rigtig dejligt. Jeg følte meget nærhed. Jeg tror ikke, jeg ville føle mere nærhed, hvis det havde været en, jeg kendte. Vi kunne sagtens holde øjenkontakten – det fungerede og var faktisk behageligt.

– Vi er blevet venner på Facebook. Det er lidt svært at svare på, om jeg har fået en ny best friend, men det var intenst i hvert fald. Vi har fået mange ting at vide om hinanden, og vi kan grundlæggende godt lide hinanden. Det kom lidt tæt på, men det har jeg ikke noget problem med.

Det er i hvert fald ikke sidste gang, vi slår dørene op for BFF-eksperimentet!

Tina + Maria = Best Friends Forever ? #fuckingflink #bestfriendsforever #fflinkstagram Et billede slået op af Fucking Flink (@fflinkstagram) den

Læg en Fucking Flink besked

comments