Vi har alle sammen prøvet det. At vågne dagen derpå og tænke, at man fik uddelt lige lovligt mange våde krammere og omfavnet en masse fremmede mennesker, fordi de var ufatteligt søde, og kemien bare var helt i orden! Hvis du tænker sådan, er chancen for, at du var fuld, meget stor. Når vi drikker, så er der nemlig meget der tyder på, at vi bliver gladere og dermed også meget flinkere.
”Når man drikker alkohol, er der nogle meddelelsesstoffer i hjernen, der hedder serotonin, dopamin og endorfiner, som aktiveres. Man kan forestille sig, at disse stoffer er en slags postbude, som står for at levere følelser, sexlyst og opstemthed. Alkohol øger aktiviteten af disse stoffer, så man føler sig glad og mere hæmningsløs, hvilket i sidste ende kan betyde, at man opfører sig mere flinkt overfor andre mennesker,” sider Tamara Theresia Lund, der stud.med og færdiguddannet til januar. Fucking Flinks reporterteam har mødt hende til en snak om, hvad det egentlig er, det der med at drikke og føle, at man bliver flink.
Hvordan kan det være, at nogen bliver glade og flinke, og andre bliver meget aggressive af at drikke?
“Det handler bl.a. om, hvor følsom man er fra individ til individ. Hvordan ens grundniveau ligger i forvejen. Ligger ens niveau af de her lystbetonede stoffer stabilt hver dag, eller svinger man meget? Der er nemlig genforskelle. Og så er der tilvænningen. Er man vant til at drikke, eller er det sådan noget, man gør en gang om året? Det er altså multifaktorielt, hvilket i dette tilfælde betyder, at der er flere faktorer end alkoholen, som påvirker det endelige resultat. Det er både alkoholens kemiske sammensætning, hvordan man er som person, og hvor man er henne, der afgør, om man bliver rigtig glad og flink, eller om man bliver aggressiv, når man har drukket. Men hvis man skal sige noget lidt generelt, så er det, at de fleste ville blive gladere og mere hæmningsløse af at drikke, men så kan man til gengæld også sige, at når man er mere hæmningsløs, så er der heller ikke så langt til de aggressive tendenser.”
Er der noget alkohol, som er bedre i forhold til noget andet, hvis man nu bare vil være glad?
”Nogle af de ting, som vi snakker om i forhold til alkohol, er påvirkningen af de smagsstoffer, som alkoholen har. Sammenligner vi alkoholen med andre ting, som medfører det samme, så kan sukker også medføre sådan et sugarrush. Så for eksempel hvis man er lidt ked af det og har lidt ondt af sig selv, og man spiser noget kage, så har man det pludselig lidt mere okay. Selvom det ikke er videnskabeligt bevist, siger min intuitive faglighed mig, at hvis man drikker nogle lækre cocktails med en hel masse andre ingredienser, der har en masse dejlige smagsstoffer, som for eksempel store flødeskumsdrinks med vanille og lavendel, så bliver man nok lidt gladere, end hvis man drikker en varm fadøl uden brus.
Hvad hvis man drikker en saftig udhulet ananas med vodka oveni, bli’r man så flinkere?
“Jeg ved det ikke, men det ku være meget sjovt.”
Eller så synet af den – det bliver man i hvert fald gladere af!
“Det er i hvert fald min umiddelbare vurdering, at det vil være bedre end en lunken og flad øl.”
Men hvad nu hvis man gerne vil være glad og flink uden at drikke?
”Det kan man sagtens! Smagsstoffer og dufte gør os gladere. Der er nogle studier, der viser, at f.eks vanille og lavendel kan mindske symptomerne for angst og depression. Vi har et sanseorgan, der fungerer sådan, at hvis man dufter til noget, kan det virke beroligende. Det samme gælder for musik. Hvis man hører god musik, f.eks. Mozart, så aktiverer man også de her stoffer, som gør en glad.
Skal det være Mozart?
Nej, det bestemmer man helt selv. Det skal bare være noget musik, man holder af.
Sex, grin og mad
”Man aktiverer også de her stoffer, hvis man har sex eller griner. Det er derfor, der er latterkurser, hvor man står, og kunstigt griner, så hvis man lige kommer udover det, der storby tabu om at grine fjollet i Fælledparken, så virker det faktisk, hvis man har brug for at komme i bedre humør.”
Så det er ikke bare noget, en smart konsulent har fundet på, det der med at gå på latterkursus?
”Nej, de udnytter bare noget naturen, har skabt.”
”Der er også et stof i mørk chokolade, der påvirker os positivt. Og koffein, banan og spinat har de samme positive virkninger. Det med, at man godt kan spise sig i bedre humør, er altså ikke helt forkert. Og så skal man også helst træne i 30 minutter. Det er bevist, at efter 30 minutter kan man se en øget endorfinaktivitet.”
Konklusionen må være, at hvis vi skal blive flinkere af at drikke, så er det bedst at bestille de farverige og flotte drinks. Dagen derpå skal man til gengæld spise masser af banan og spinat og træne i 30 minutter, hvis altså man vil opretholde flinkhedsniveauet.
Man kan også iklæde sig fede stickers, så folk ved, man er mere fucking flink end fuld.
FAKTA OM ALKOHOL
Alkohol påvirker/øger hjernens signalstoffer: serotonin, dopamin, glutamat og endorfiner.
Serotonin har med sult, tørst, smerte og humør at gøre, og det lader også til, at stoffet synes at have med impulsiv adfærd at gøre.
Dopamin ligner serotonin, men er mere involveret i eufori og misbrug. Den øgede dopaminmængde giver følelse af velbehag og øget taletrang. Store dopaminmængder kan føre til psykotiske symptomer.
Glutamat er med til at styre vores hukommelsesprocesser. Alkohol hæmmer glutamats virkning, derfor husker vi ikke særlig godt, når vi har drukket alkohol.
Endorfiner er kroppens egne morfinstoffer, som også frigøres efter indtagelse af alkohol. Endorfinerne er med til, at vi – efter indtagelse af alkohol – kan føle os høje.