Lærerlockout, Blachmann-ramaskrig og ballade i Nordkorea – der er nok af barske historier og opkørte personer i medierne i denne tid. Her på bloggen samler vi dog blot igen dagligdagens fucking flink historier og håber, at denne uge bliver fantastisk for dig!
PS. Husk at se DR Ultra på tirsdag kl. 18.35, hvor det første program af Ultra Fucking Flink-serien bliver sendt. Følg også med på Facebook!
Michelle Marie Pries-Brokmann sendte os dette billede med historien:
“Kære fucking flink
Da min mor og jeg idag var ude og samle ind til kræftensbekæmpelse kom vi til familien Holbech. Vi skulle til at ringe på, men så at der hang en pose på døren. På posen stod “til kræftensbekæmpelse”. Og vi blev så glad. Det er virkelig fucking flinkt!”
-Ølstykke
Hilsen Michelle”
Maike Grundsøe Helstrup sendte denne dejlige historie til os:
“Jeg skulle i dag ud at ride med min søster og en af de andre pensionærer, desværre var det så lige at jeg opdagede at hesten havde tabt sin ene sko på bagbenet…
Vi blev enige om at vi bare ville skridte en lille rolig tur, for at tage hensyn til hestens hov. Vi er ikke nået mange hundrede meter hjemmefra, før vi pludselig får øje på beslagsmedens bil… Vi vinker alle tre ryttere til ham og får ham stoppet.
Jeg spørger om han evt har tid til at køre forbi gården, hvor hestene bor, i løbet af den nærmeste fremtid. “Vi kan da lige kigge på det nu,” svarer han og en, to, tre har han og hans datter, som også er beslagsmed, lagt en helt ny fin hestesko på!
Der var en del biler, der skulle forbi, men alle kørte stille og roligt
Rent lykketræf for mig og FuckingFlinkt af smeden og alle de forbipasserende bilister.”
Jakob Rosenfeldt sendte os et link til denne grinagtige video:
Cissel Maria Persson Hammershøy skrev denne historie til os:
“F-Flink fortælling
På vej hjem fra Netto igår, går jeg forbi en ældre dame, hun kigger smilende på mig og derefter på min søn, og går videre. Kort efter kommer der en ung mand løbende imod mig, ”Undskyld må jeg spørge dig om noget”? Det må han da. ”Den dame der gik der, hvordan så hun ud? For hun støttede sig sådan op af bilen der holder der, og jeg blev urolig for om hun måske var ved at få hjertestop” Jeg fortæller hvordan hun smilede til mig og at jeg ikke havde bemærket noget. ”Tak” sagde han, ”det kan også være hun bare er fuld” smilede han, og løb straks efter damen og stoppede og snakkede med hende. Hans kammerat holdt øje i stuelejligheden undervejs. Søde, betænksomme og næstekærlige unge mænd den gestus skal belønnes med en lille fortælling
Kærlig hilsen og god weekend – Cissel”
Lene Truelsen sendtes os denne inspirerende historie fra sit arbejde:
“Vi havde eftermiddags møde på arbejdet i dag, og jeg skulle lave en ice-breaker. Jeg udstyrede alle med pen og papir, hvor der stod: Dette er blot nogle af dine positve egenskaber. Alle gik rundt, og skrev rosende ord om hinanden, og vi gik alle hjem med et smil på læben, da vi havde læst vores papir. Det var en god måde at føle sig set på.”
Bente Smed sendte os en positiv lockout-historie om sin flinke leder:
“I disse lockout-tider:
Jeg arbejder på en specialskole, der ikke er lukket pga. Lockout og jeg har verdens mest fucking flinke leder!
Da de ansatte ikke kan tage deres børn med på arbejde, har lederen meddelt, at selvfølgelig kan alle, der har behov for det få fri for at passe deres børn hjemme!
Det synes jeg er at vise støtte, omsorg og overskud over for de ansatte”
Jello von Dello sendte os denne historie om cykel-episoden, der kunne have gået så galt:
“Hej Fucking Flink.
Jeg har fulgt med herinde på facebook, og har nydt det, og var idag, torsdag, den heldige person selv at møde et Fucking Flinkt menneske.
Jeg har aldrig før prøvet at hverken snørebånd eller bukseben satte sig fast i kæden eller noget på min cykel, men idag var uheldet ude, og jeg opdagede, mens jeg cyklede afsted, i sidste øjeblik at mit snørebånd havde viklet sig ind i mellem cykelstellet og pedalen. Jeg nåede lige akkurat at stoppe, eller kunne jeg være kommet galt afsted, og det var absolut sidste øjeblik, for snørebåndet var viklet så stramt, at jeg hverken kunne få min sko fri, er få snørebåndet løsnet nok til at få min fod ud af skoen. Det gjorde det heller ikke lettere at jeg samtidig på ét ben skulle holde balancen viklet ind i cyklen på den måde.
Her kommer denne fucking flinke person så ind i billedet, for jeg nåede kun at stå og famle fortvivlet rundt der på Rantzausgade i et halvt minut, inden en kvinde råber ud af vinduet fra hendes bil om jeg har brug for hjælp, hvorefter at hun hurtigt får stoppet bilen, springer til og får viklet mit snørebånd op. Lige så hurtigt som hun sprang til var hun væk igen, men havde hun ikke været sådan en engel, havde jeg været noget fortabt.
Så kære, flinke kvinde, tak for at hjælpe mig da det var allermest tiltrængt!”
Vi modtog dette glade blogindlæg fra Hunch, som vi synes, at I skulle læse; en god start på dagen!