Så er uge 3 ved at være overstået. Vi poster derfor her nogle af de skønne historier, som I har skrevet til os på Facebook. Tak fordi I skriver til os – vi kan desværre ikke poste alle historier her, men bliv endelig ved med at være fucking flinke, og bliv endelig ved med at skrive til os. God karma til alle, og ha’ en dejlig uge!
Oliver Knörr Kristiansen skrev:
“Jeg var ude hos en af mine venner som hedder Marcus, vi var syv drenge der skulle sove derude. Så om lørdag morgen hvor vi sad og spiste morgenmad, så vi ud af vinduet at der var to biler der sad fast i sne på landevejen. Vi aftaler så at gå ud og hjælpe dem med at komme fri, så vi går derud. Vi tager to sne skovle med derud. Vi kan godt mærke at sneen er tyk og det er svært at komme fri. Bilerne holdt cirka 100 meter væk fra hovedvejen, og der hvor de sad fast var der ikke ryddet sne. Vi går så hen og spørger om vi skal hjælpe, og går igang. Efter en halv times tid var de begge fri af sneen og holdt henne på hovedvejen. De takkede os og kørte videre. Det var ret hårdt at få 5 sløve teenagere til at hjælpe et par ældre mennesker i nød. Synes selv at det var fucking flinkt! ”
Rebekka Tangstad skrev:
“Hej Fucking Flink
Jeg bor i en lille by der hedder Strøby Egede, og har snart haft tre børn igennem dagplejen her. På det lokale plejehjem har der siddet nogle lyse hoveder og udtænkt en all-round-win: de har købt nogle kaniner og foræret dem til dagplejen. Idéen er, at kaninerne står på plejehjemmet, og dagplejere + børn må gå derop når de vil klappe dem. Det går så fint op: de gamle synes det er så hyggeligt med besøg af småbørn, dagplejebørnene har et udflugtsmål, og kaninerne er glade, og rigtig kælne, fordi de bliver nusset dagligt af de gamle, og selvfølgelig også af børnene når de kommer. Det er fedt når der er nogen der får tænkt ud af boksen på den måde – til gavn for alle!
Kh Rebekka”
Jeppe Mainz sendte os dette billede:
Og så fik vi denne anonyme men søde historie:
“Jeg var så uheldig at låse mig selv ude her til aften, idet jeg gik ud med skraldet. Tilfældet ville, at min roommate netop havde forladt lejligheden timer forinden for at tage på ski, mens jeg ydermere havde efterladt en tændt gryde med indhold på komfuret – dette efterlod mig med andre ord ikke god tid til at finde en låsesmed.
Jeg banker desperat på hos min nabo, en libanesisk midaldrende kvinde, hvem der åbner og med det samme stikker en tlf. i hånden på mig og tilbyder mig at låne computeren. Jeg ringer rundt til diverse låsesmede og endda gårdvagten, inden jeg får fat i én, der kan være ved lejligheden inden for et kvarter.
Min søde nabo, som jeg vel at bemærke aldrig tidligere har vekslet et ord med, siger, at jeg da ikke skal vente i kulden, hvorefter jeg bliver jeg budt på middag og søde godter, mens jeg venter på låsesmeden. Vi sidder og har en rigtigt hyggelig samtale og låsesmeden kommer næsten for tidligt.
Jeg vil aldrig glemme min nabos venlighed, og der kommer selvfølgelig en buket blomster eller chokolade til hende for hendes gæstfrihed. Min pointe med denne historie er blot, at vi alle bør leve efter udsagnet; “man bør behandle andre, som man selv vil behandles”. Hendes venlige opførsel og imødekommenhed reddede min aften, så det næsten var med glæde, at jeg betalte låsesmeden de knap 700,-, det nu koster at glemme nøglerne. Selv låsesmeden, tror jeg, fik løftet sit humør af den gode stemning, da også han gik smilende derfra.”
Merete Sandager skrev:
“I går aftes oplevede jeg vist noget Fucking Flinkt…en mand, som spontant gav sin vinterjakke til den hjemløse mand, som stod i vinterkulden udenfor Irma på Frederiksborggade. Den flinke mand gik således videre uden jakke med sin mælk under armen og efterlod en overrasket og glad hjemløs + en hjertevarm tilskuer !”
Bettina Abildskov Nielsen skrev:
“Bliver nødt til at indstille denne unge herre som kandidat: Jeg stod her til eftermiddag ved et fodgængerfelt uden lysregulering og ventede på at “få lov” til at komme over, dog uden held, indtil en mandlig cyklist trodsede bilerne og stillede sig ud i midten af fodgængerfeltet, smiler til mig og siger “sådan”, og så kunne jeg ellers bare gå over – uden at han selv skulle over, vel at mærke! – hvorefter han kører tilbage og videre. Det kalder jeg sgu Fucking Flink!”