Så er vi snart på vej ind i februar – og denne uge skulle eftersigende byde på plusgrader – glæder I jer til foråret? Det gør vi! Her nogle fucking flinke historier at varme sig på i mellemtiden:
Peter G. Heydenreich skrev:
“På vej hjem på Lyngbyvejen i torsdags ved 14.15-tiden overhaler jeg en relativt langsomtkørende stor, sort Bentley og først da jeg er kommet op på siden af den ser jeg, at det er Krone 121 og Dronning Margrethe sidder i den. Helt reflektorisk kommer jeg – i en alder af 50 – til at vinke til hende, som et andet skolebarn. Hun vinker pænt tilbage og sender oven i købet et smil med. Jeg ved ikke om det er ‘fucking flinkt’, men god stil er det da :)”
Mia Strandgaard Sørensen skrev:
“I dag da jeg var i fakta skulle jeg købe en masse små ting, frugt,pasta, ærter osv.. you know little stuff.
– Da jeg ikke rigtig har nogen penge for tiden har jeg et vis beløb jeg kan bruge om dagen.
– Da jeg så skal betale, finder jeg så ud af at jeg mangler 4 kroner.. 4 små kroner. øvøvøvøv!
jeg spørger kassemedarbejderen om det er muligt at han trækker en ting fra. Da sidder han så og ligner et kæmpe spørgsmål tegn, tænker jeg det er så pinligt da en kø begynder at danne sig.
– Min roomie havde hellere ingen små penge så jeg tænker lidt “så må du jo ringe efter en medarbejder mere ” men lige inden jeg skal spørge rækker en meget venlig mand mig 5 kroner og siger “kender godt det med at mangle de sidste kroner, så her, tænk ikke på det!”
“ej tak , hvor er du fantastisk!” udbrød jeg bare hvor køen begyndte at grine lidt og jeg blev helt rød i hovedet. Men den der impulsive venlighed man lige fik smasket i hovedet reddede totalt min dag.
– har næsten smilet lige siden ! synes det var fucking flink!”
Samir Rayan Zitouni skrev:
“Jeg var på hjem efter skole med en ven for lidt over en uge siden. Vi så bussen og begyndte så at løbe efter den. I mens vi løb mod bussen, hørte jeg et eller andet falde, men lagde ikke rigtig mærke til det. Da vi kom ind i bussen og satte os ned, ledte jeg efter min nye mobil, som ikke engang var 1 måned gammel. Jeg kiggede i alle lommer men kunne i finde den. Pludselig slog det mig, at det nok var det jeg hørte falde, da jeg løb efter bussen. Bussen havde allerede kørt et godt stykke væk fra stoppestedet, og holdte nu for rødt. Bestemmer mig så for at gå af. På vej ned til bus chaufføren, ser jeg at den forreste dør er åben, og at chaufføren lige havde sat sig på sin stol igen og lukket døren. Jeg kommer ned til ham og spørg om jeg ikke kan komme af, fordi at jeg har tabt min telefon. Han kigger på mig mens han griner og siger “hvad med hvis du ikke finder den?”. Jeg blev lidt sur og tænker bare at det ikke er tidspunktet at lave sjov på. Gentog bare mig selv og sagde jeg gerne ville af nu. Så siger han at jeg nok ikke kommer til at finde den, og giver mig min telefon, som han havde i hånden. Så pegede han på en dame på cykel, som også holdte for rødt, som havde cyklet efter med telefonen, og givet den til bus chaufføren. Blev så glad og takkede ham, men fik aldrig takket damen. Så Tusind tak til dig, hvis du skulle se det her!! Dejligt at der stadig findes sådan nogle mennesker. Og må sku’ indrømme at jeg måske selv havde beholdt den eller sådan noget, hvis det havde været mig der fandt den, men efter dette, ville jeg nok aldrig finde på det. Man ved ikke hvordan det føles at miste noget før man selv har prøvet det.”
Gerda Brandt Jakobsen skrev (i torsdags):
“Dagens optur
Jeg var i Lyngby med min 5½ mdr gamle søn i vognen. Da vi skulle hjem igen, virkede elevatoren ikke. Jeg bander lidt, men inden jeg får kigget mig omkring for at indfange en sagesløs forbipasserende, kommer en fyr springende og spørger, om han skal hjælpe mig op af trappen? Jotak, meget gerne, og han tager fat i fodenden og hjælper mig op på perronen.
Jeg er ikke i tvivl om, at det havde været ret uproblematisk at få lokket nogen til at hjælpe mig, men hvor er det DEJLIGT med lidt dagligdags flinkhed, når den fucking flinke fyr af sig selv tilbyder det. Jeg har haft optur over det hele resten af dagen.
Så til dig, der 12:30 hjalp med at bære en klapvogn med voksipose-indpakket barn op på perronen på Lyngby station (retning mod Kbh): Tusind tak for at være fucking flink og hjælpsom!”
Og så er der adskillige af jer, der har sendt os denne søde nyhedshistorie:
http://www.bt.dk/danmark/alenemor-reddet-ud-af-gaeldsfaelde-paa-facebook