Hvordan er jeres december indtil videre? Vi har i ugens løb fået tonsvis af fucking flinke historier fra jer søde læsere. Vi bringer her et udvalg:
Malene Bürmer Tvarnø skrev til os:
Mødte i dag en frelsende engel i SuperBrugsen på Vesterbrogade. Jeg havde uventet knas med kreditkortet, og ud af det blå hører jeg pludselig en kvindestemme: “Jeg vil gerne lægge ud for dig”. Der stod jeg med hektisk rynkede bryn og tre drenge på slæb, og så blev jeg reddet! Føler mig SÅ taknemmelig!
Laura Cecilie Wulff Jensen skrev til os:
En mand, der stod og solgte Hus Forbi, havde lige købt en kop kaffe. Det så ud til, at han glædede sig til den varme kaffe, men i samme øjeblik tabte han sin kaffe ud over sit bord. Han så ud til at ave sig, så vi samlede penge sammen fra vores lommer, og vi fik skrabet 20 kr. frem. Vi gik hen mod ham og overrakte ham pengene “til en ny kop kaffe”, sagde vi. Han blev overlykkelig.
Joanna Micor Brix Kronborg skrev til os:
Jeg var forleden i Netto. Da jeg havde sat mig i min bil på parkeringspladsen, kom en ældre dame hen til bilen. Hun havde sådan en indkøbstaske på hjul. Hun spurgte pænt, om hun kunne få et lift, hvis jeg skulle i nogenlunde den retning, hvor hun bor. Bustiderne var lavet om, så der var en time til den næste. Det viste sig så, at ikke alene skulle vi samme vej, men vi skulle begge til den samme gade! Sikke et sammentræf! Damen var 94 år gammel og var meget glad for, at hun ikke skulle stå og fryse. Vi var begge lutter smil oven på vores hyggelige oplevelse.
Karen Bjørnelund skrev til os:
I morges gik jeg og skovlede sne på vores hjørnegrund, og længere nede ad vejen kørte kommunens fejevogn og fejede ved busstoppestedet – og bagefter kørte han hen og fejede et mega langt stykke for mig! Han stoppede og sagde: “God jul!” Super flink fyr. Den gode karma smittede, så nu har jeg skovlet lidt hos et par af naboerne 🙂
Kenneth Kjærsgård Nielsen skrev til os:
I morges blev et S tog (E linjen) aflyst, så der var mere end overfyldt i det efterfølgende tog. Vi stod pakket, som sild i en tønde, og en mand sad foroverbøjet på et midtersæde. Han virkede fjern, og det var ikke til at se, om han sov eller var vågen. En mand, som stod ved siden af mig, var dog ikke sen til at lugte lunten. Han satte sig på hug foran manden og snakkede roligt til ham. “Er du ok? Klarer du den?” spurgte ham. Det viste sig, at manden, der sad foroverbøjet, havde det forfærdeligt dårligt. Uden at tøve satte min sidemand en redningsaktion i gang og bad mig om at bane en vej ud af toget, så han og en anden passager, som han tilkaldte, kunne få transporteret den syge mand ud af toget. Han ringede til nogen – om det var en ambulance eller en bekendt, fik jeg ikke fat i – og bad dem om at hente manden på Åmarken St. Da vi nåede stationen, fik de manden ud på stationen og bar ham ned ad trapperne.
At vise så meget overskud i et overfyldt tog (og et meget kaotisk scenarie), synes jeg, er fucking flinkt!
Charlotte Houman skrev til os:
En pædagogmedhjælper i Aarhus skulle være alene juleaften. Så i stedet for bare at sidde der, fik han en idé. Han fik lov til at låne den institution, han arbejder i, til at holde juleaften for alle, der havde lyst til selskab i lokalområdet. Køkkendamen fik han hurtigt overtalt til at hjælpe, for hun havde ikke børnene i år. Så nu er der tilmed mere end 30 personer fra lokalområdet til en skøn juleaften med leg, grin og hygge, og for vist kun 40 kr. pr. person. Ellers skulle de have siddet hjemme, måske alene, eller måske uden de store penge til julemad, eller måske bare uden den hygge, der jo hører julen til.
Eva-Marie Bojsen skrev til os:
På vej i snestorm til autoværkstedet i Ballerup – skulle have vinterdæk på, jaja – bedre sent end aldrig. Glider lige så stille ind i et vejskilt – 20 meter fra værkstedet. Så nu er gode råd dyre. Kæmper mig over til autoværkstedet, og den flinke mand kommer naturligvis til hjælp med skovl og mandekræfter. Men ak – bilen sad fast på kantstenen. Så stopper først en bil og lidt efter én til – og ud stiger to friske gutter, der hjælper med at få løftet og skubbet bilen fri! Hvor er folk dog bare flinke – når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Tak skal I have, gutter!
