Jeg er Fucking Flinks antropolog, og jeg har fået 12 uger til at finde nogle svar på: Hvad vil det sige at være flink?, hvorfor synes vi københavnere at være så socialt tilknappede? Og hvilke sociale øloplukkere skal der til for, at vi får knappet op for den københavnske tilknappethed? Disse svar skal jeg finde i den københavnske urbane vildmark, og det gør jeg blandt andet ved at afprøve forskellige flinketeknikker. Siden oktober har jeg stillet skarpt på københavnere i forskellige situationer: i butikker, på gaden og på arbejde. I denne uge har jeg rettet blikket mod naboskab.
Hvad havregrynskugler kan gøre
Kender du dine naboer? Altså, jeg mener … har du snakket med dem? Jeg har set lidt nærmere på det københavnske naboskab, og jeg synes, det er ret skræmmende, hvor lidt vi egentlig kender vores naboer. Da jeg boede på Nørrebro, kendte jeg ikke så meget som ansigterne på de væsener, jeg boede så tæt på. Jeg kunne høre dem og lugte dem. Jeg faldt i søvn til deres musikvalg. Men hvem var de?! Jeg besluttede mig for, at jeg ville gøre noget for at lære dem at kende og allierede mig med min sambo. Dette er historien om dengang, min sambo og jeg bankede på hos vores naboer:
Jeg kigger mig omkring i lejligheden … hvilke redskaber kan vi bruge som undskyldning for at banke på alle dørene i opgangen? Jeg vil helst ikke sælge noget, og det med en kop mel er vist lidt for old-school. Men hvad gør man så? Tilfældet vil, at vi har tre pakker havregryn stående. Havregryn … hvordan kan det bruges som en social ice-breaker? Vi laver da havregrynskugler! Nænsomt placerer vi 6-8 kugler i 10 separate poser og binder en sløjfe + en indbydelse til vores indflytterfest omkring posens hals. Nervøsitet. Vi går målrettet op til øverste etage og banker på. Vores øverste overbo lukker døren op, og kigger på os med helt runde øjne. Overraskelse. Dér står 2 unge piger med en kurv med havregrynskugler og kæmpesmil. Og så griner han. Vi præsenterer os, og han byder os velkommen i opgangen. Vi banker på igen. Venter. En pige på vores alder åbner døren iført morgenkåbe og hjemmesko. Kigger forvirret. Vi skynder os at fortælle, at vi lige er flyttet ind, og at vi gerne bare vil sige hej med lidt godt og give en indbydelse til vores indflytterfest. Hun tager posen i hånden og holder den lidt op mod lyset for at se nærmere på den. Griner. “Tak! Og velkommen”, siger hun. Opgangen er nu forvandlet til en del af vores hjem, og ikke kun noget man skal passere, for at komme hjem. Tak, havregryn og naboer!
På en skala fra 1-6 thumbs up, giver jeg denne teknik 4. Vi fik en utrolig positiv respons fra alle de naboer, der åbnede døren, så det er en effektiv social øloplukker – MEN det kræver altså lidt finesse at udføre denne metode. Jeg har lavet en lille skriv-dig-bag-øret liste, som kan hjælpe dig lidt på vej, hvis du får lyst til at afprøve metoden i din egen opgang (eller på din vej):
1. Forbered en symbolsk gave – kun din fantasi sætter grænser, men lige meget hvad du vælger det skal være – noget spiseligt eller ikke-spiseligt – skal det så vidt muligt målrettes dine naboer. Hvem tror du, de er? Nybagte boller/småkager er altid en vinder.
2. Bank ikke for hårdt, eller for længe på din nabos dør – lav gerne en lille bankemelodi, hvis du synes, det passer til din personlighed, men gør det kort og præcist. Vurdér desuden materialet hvorpå der bankes, så banket er af passende styrke. Bank og afvent. Dette må kun gøres én gang.
3. Hvis din nabo ikke lukker op, læg da nabogaven foran døren, og gør det klart, hvem det er fra – så får din nabo del i din naboflinkhed, selvom vedkommende ikke har lyst til at lukke op/ikke er hjemme. Så kan det være, han/hun banker på din dør en dag.
4.Når/hvis din nabo åbner døren, skal du hurtigt gøre det klart, hvorfor du lige har banket på – det er dig, der har banket, så det er dig, der har ansvaret for at starte og afslutte samtalen på bedste vis. Du kan eventuelt starte med: “Hej, jeg hedder (indsæt navn). Jeg synes det er god stil at hilse på sine naboer – så det gør jeg altså nu” og afslutte med: “Hvis du en dag mangler noget, kan du bare banke på”.
I Nuuk mødes naboer over kaffemik, i London mødes de på pubben og i New York mødes de ved poolen. Kan danskere måske starte med at mødes på dørmåtten?
– Louise Marie