Hvis du ikke har prøvet at bo på gaden, kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan det er. Derfor opfordrer den sociale gruppe Fatimas Hånd deres frivillige til at leve tre dage som hjemløs.
Du ved ikke, hvordan noget er, før du selv har prøvet det. Det er en devise, de fleste sikkert både har hørt før og kan genkende fra deres eget liv.
Hos den frivillige bevægelse Fatimas hånd tager de også udgangspunkt i samme synspunkt. Til daglig arbejder de med socialt udsatte i Danmark og netop i weekenden, der lige er gået, og igen fra på fredag til søndag lever udvalgte fra Fatimas Hånd som hjemløse på gaden .
”Tre dage giver tid nok til at opleve, hvordan det egentlig er at mangle tag over hovedet og penge til mad. Forhåbentlig giver det et indtryk af, at det sgu ikke er for sjov,” siger Anders Jensen, som er grundlægger af og daglig ansvarlig for Fatimas Hånd.
Det handler om at forstå
Da Anders Jensen var barn, levede han i en periode på gaden sammen med sin far. I dag er han 24 år gammel og bruger sine erfaringer på området igennem det sociale arbejde i Fatimas Hånd. Et af projekterne er altså at sørge for, at de frivillige ved, hvilke mennesker det er, de egentlig har med at gøre. Derfor udfører de projektet ’livet som hjemløs’, hvor han håber på at bryde med den typiske måde, man forholder sig til livet på gaden.
”Der er mange medier og foreninger, der er interesserede i den her gruppe af mennesker. Men det er sjældent, folk tager sig tid til at forstå, at der er mange forskellige slags mennesker, der bor på gaden, og at langt størstedelen ikke er svage sjæle, de har bare ikke samme muligheder, som os andre,” siger han.
I de tre dage på gaden må de frivillige ikke fortælle, hvor de kommer fra, og at de altså ikke er hjemløse til daglig. Det handler nemlig om, at de skal modtages og accepteres af herberger og omverdenen på samme vilkår, som hjemløse gør til daglig.
Rustet til opgaven
Anders Jensen er opmærksom på, at det kan støde nogen, når de finder ud af, at man har udgivet sig for at være en, man ikke er. Men projektet handler om, at komme tæt på miljøet og som enkeltperson selv opleve, hvordan man bedre kan gøre noget for de her personer. Derfor laver de frivillige videodagbog af sig selv, men undlader at inddrage personer, de møder mere end, hvad det er naturligt.
”Vi gør det ikke for at provokere eller at udstille nogen eller at prøve at snakke med nogle hjemløse. Det handler om at sætte sig præcis i deres sted,” siger han.
Der har været stor opbakning til projektet blandt Fatimas Hånds 50 frivillige. Alligevel er det vigtigt, at man føler sig klar, hvis man vælger at takke ja. Derfor er det også kun en fem-seksstykker, der afprøver selve initiativet. For at de ved, hvad de kan møde, har Anders og koordinationsteamet bag vendt utallige scenarier med, hvad der kan ske.
”De kommer til at se misbrug, som de skal være hårde nok til ikke at blande sig i, ligesom de kommer til at se prostitution. Og så møder de uden tvivl også sørgelige sjæle. Det er hårdt at se, men det er ikke deres rolle at bryde ind eller at redde nogen,” siger han.