Fucking Flinke Facebookmails – uge 24!

Vi er over halvvejs igennem den første sommermåned og har allerede fået mange varme grillaftener: Og grillaftener er altid en god måde at komme hinanden ved på og lære hinanden rigtig godt at kende. Hvad med at invitere naboen med, næste gang du tænder op? Eller hvad med den kammerat, som du ikke har set så længe – er det nu, I lige skal følge op på hinandens liv?

Rigtig god sommeruge – her er et udvalg af jeres mails til os fra sidste uge:

Simone Lindhardt Carlsen sendte os dette billede:
“Jeg synes virkelig, at det her er fucking flinkt”

Simone Lindhardt Carlsen

Mads Christian Frandsen sendte os denne historie:
“Her forleden kørte jeg mig en tur ned til midtpunktet, jeg var på vej hjem i Ørbækgårds allé, og stoppede op, da jeg så den her ældre dame, 86, som jeg tidligere på ugen mødte i Netto, og hjalp hende med hendes varer.
Jeg stopper ved siden af hende, og siger venligt Hej.
Hun lyder dog lidt bekymret/nervøs, og jeg kan se, at hun fryser rimelig meget i kulden.
Hun spørger mig, “ved du hvor Mariehøj er?” Hun taler en blanding af Dansk og Engelsk, dog ikke særlig tydeligt, da hun har boet i Japan hele livet.
Jeg ved ikke helt hvor det er, men spørger “Jeg tror det er den her vej… men bor du da i Mariehøj?”
Hun svarer “jaja, Mariehøj bor her”, og jeg følger hende ned ad vejen, et godt stykke vej, indtil der kommer et vejskilt, hvor der står “Mariehøj”.
Jeg har fulgt hende hele vejen hjem, fordi hun ikke selv kunne finde det, og var ked af at hun ikke kunne finde hendes hjem.
Vi står nu foran døren, og hun siger “Kom ind kom ind”, jeg tænker det er lidt mærkeligt, men de var trods alt 86 og 88 år gamle, så jeg går inden for, de byder på saftevand og kage og alt muligt.
Jeg går nu ud af døren, da jeg skulle hjem, og hun går lige så stille over mod min hånd og døren, giver mig en papirseddel, det går op for mig at det er en 100 kroneseddel, og til at starte med afviser jeg den, de er trods alt gamle, og vil ikke have penge af dem.
Hun skynder sig at “skubbe” mig ud af døren, hvorefter hun siger at jeg skal komme og besøge hende til sommeren.
Jeg kom bare til at tænke på, at hvis man er sød og venlig over for andre, skal man huske at man får det tilbage igen, på en eller anden tænkelig måde.
Husk at gøre en venlig ting over for andre mennesker, bare den mindste ting kan løfte personens dag op.”

Mads Christian Frandsen

Sofus Grum-Schwensen skrev denne historie til os:
“Skal til at betale for parkeringsbillet i Bruuns Galleri i Aarhus og finder ud at at pengene er glemt derhjemme. Hmmmm. Træder lige et skridt tilbage for at se om nogle af de andre automater kan modtage betaling via mobilen. Nope! Ung fyr spørger om der er noget i vejen? Forklarer ham sammenhængen. “Værsgo” siger han og stikker mig 30 kr. til billetten. Fucking Flink!!!”

Magnus Monrad-Alexandersen sendte dette link til os:
“Hej Fucking Flink! Jeg har fundet det her fantastiske link. Jeg ved ikke, om I har lagt det ud før, men jeg håber, at I vil give det en chance.”

https://www.facebook.com/photo.php?v=148902695293276&set=vb.393460707404124&type=2&theater

 

Alexander Holst Erdmann sendte os denne historie:
“Natten til onsdag udbrød der brand i en industribygning i Frederikssund.
Ingen personer kom noget til, men blandt andet et lille privat motionscenter, med omkring 600 motionister, brændte ned til grunden – og ejere og motionister står nu uden motionscenter.
Allerede inden 24 timer efter branden gik motionisterne sammen og etableredere en privat indsamling til genopbyggelsen af centeret.
Ydermere byder alle ind med hvad de kan af arbejdskraft og midler.
Jeg synes i hvert tilfælde at det er fucking flinkt at over 500 mennesker går sammen for at give ejeren af motionscenteret sit center tilbage, så hans levevis ikke skal påvirkes af en flok brandstiftere.”

Læg en Fucking Flink besked

comments