Fucking flinke gymnasieelever bekæmper ensomhed

ffu blå og pink

Hvad kan man få ud af 40 usædvanligt akademisk talentfulde gymnasieelever på 14 timer?

Man kan ændre samværskulturen på 10 gymnasier!

Det var et vildt fedt alternativt seminar! Det var et emne, som jeg selv havde tænkt over i længere tid, så det var super fedt at møde andre med de samme tanker og opdage, der er en hel organisation med det. Alle var virkeligt engagerende, så det var kun godt! – Deltager på Akademiet for Talentfulde Unge

Det er det, vi har brugt efterårssemestret på sammen med Akademiet for Talentfulde Unge. Under tre moduler har Fucking Flink kørt et forløb, der skulle klargøre de unge til at komme ud og gøre en forskel. Gå fra at være likers til at være doers. Lave aktioner på deres respektive gymnasier, der kunne ændre ved deres kammeraters adfærd. Blive Fucking Flinke agenter.

Hvordan gør man det?

Gennem Fucking Flinks aktionslæring, fem trin til bevægelse samt forskellige kreative metoder har vi guidet eleverne igennem et forløb, der har givet dem empowerment til selv at være aktive agenter for egen trivsel på gymnasier.

Eleverne arbejdede konkret med emnet ensomhed, som en trivselsrapport viser, rammer mere end 10 procent af eleverne på danske gymnasier. Skoleledelse og lærere fortæller nemlig, at på trods af forskellige sociale initiativer, der skal imødekomme bekæmpelsen af ensomhed på gymnasierne, har de reelt svært ved at se, hvornår og i hvilke situationer ensomheden opstår. Således må det – uden at skolerne fralægger sig ansvaret for problematikken, i stor grad overlades til eleverne selv at være med til at skabe kulturer på gymnasierne, hvor ensomhed ikke er acceptabelt.

Skærmbillede 2015-11-20 kl. 13.49.56 Skærmbillede 2015-11-20 kl. 13.50.12 Skærmbillede 2015-11-20 kl. 13.50.26

De fyrre elever indgik i gruppedannelser, som gik på tværs af deres respektive gymnasier. Alligevel skulle de udtænke, planlægge og udføre aktioner på et eller flere gymnasier med fokus på at komme ensomheden til livs.

De udmøntede sig i 10 forskellige aktioner udført på 15 forskellige gymnasier på Sjælland.

Og det gik godt! Folkens, vi bør slet ikke være nervøse for at overlade fremtiden i dagens danske unges hænder. De har altså styr på det. Ikke alene er de fagligt toptunede og ved præcist, hvordan de skal formidle deres viden på en levende og dynamisk måde. De er også socialt bevidste og parate til at tage ansvar for deres egen og kammeraternes trivsel på et niveau, der langt overskrider tidligere generationers.

Det er i hvert fald vores erfaring efter 14 timer med det danske unge guld.

Deltagerne kom også med en række gode kommentarer:

Det var total mega meget hyggeligt – og Fucking Flinkt!!! Jeg håber virkelig at i også laver det her forløb for årgang 14’erne for det passer jo perfekt ind i ATU-ånden: at sprede glæde, og gøre det på en fed måde! I loved it 🙂

Jeg nød virkelig dette seminar! Og det bedste var, at vi kom ud i grupper, med folk vi ikke nødvendigvis kendte i forvejen ud fra vores hemmelige spidskompetencer. Jeg fik tre nye venner i ATU-gruppen, som jeg virkelig er glad for. Jeg går ofte med den samme ellers. Så at I fik fært is sammen med nogle, gjorde, at vi gik ud og førte andre mennesker sammen som ikke kendte hinanden. Dermed ramtes en kæmpe mængde mennesker. Og så kunne jeg godt lide at snakke med min BFF hver gang! Tak, for det bedste seminar! Jeg har haft det sjovt og lært en masse om menneskelig adfærd.

Læg en Fucking Flink besked

comments