16.00-19.00: Fyraftensbajer og bobler – 0% fuld
Inden turen går mod halloween-festen, står den på afslapning med kollegaerne efter arbejde, hvor vi snakker om løst og fast, mens øl åbnes og cavaen flyder. Alt er krystalklart for mig, og branderten skal først nu bygges op. Snakken går let. Verdenssituationen bliver vendt, og alle er i højt humør. Alkoholen er med til at skabe en mere løssluppen atmosfære. Folk gi’r los. Det er weekend, og det skal fejres.
Humørbarometer: “Åh, dejligt med fredag!”
19.00-21.00: FIFA og mad – 10% fuld
Bunden er nu lagt, og næste lag skal lægges på, inden kostumet bliver taget på. Jeg varmer op med FIFA på PlayStation med en kammerat, og der sker intet ekstraordinært. En kamp på liv og død med controllerne, hvor det, vi sætter på højkant, er øl. Vi to venner er virkelig ikke flinkere ved hinanden. Det hele bliver egentlig bare værre af, at der kommer øl indenbords. Trash talk for alle pengene, og det er da lige før, man bliver mere aggressiv, end hvis det havde været en helt ædruelig aften med gaming.
Humørbarometer: “Fuck dig! Der var sgu da frispark der!”
Vi ankommer til festen i vores outfits, og folk sejler rundt. Der er blevet gået godt til de medbragte flasker og dåser allerede. Det skal nok blive muligt at undersøge, om folk er fulde eller ej – for fulde er de ihvertfald. De ser dog ved første øjekast mere underlige ud end rare. Men så snart de får øje på én, hilser de hjerteligt og spørger ind til, hvad ens udklædning går ud på. Folk står og har gang i snakke over det hele – rigtig hyggeligt. Det er vist ikke så meget abefest alligevel. Folk er høflige men løsslupne. Ikke helt, som de plejer – alle kender ikke alle. Det er bedre. Hov, nu er der en, der vælter en bunke glas. Upsi. Men vedkommende er hurtig til at komme og feje det helt op igen. Jeg tænker: ‘Godt, det ikke var mig – det er bare så pinligt at vælte rundt’. På det her tidspunkt af aftenen er det stadig høfligheden, der hersker tilsyneladende.
Humørbarometer: “Wehuuuu, vil du ik’ række mig det glas der?”
24.00-02.00: Dans og skål – 81% fuld
Gutten midt på dansegulvet vælter i sin iver efter at lege dansekonge, og straks er fire-fem personer over og hive ham op. Sådan. Nu bliver der givet los, og alle mænger sig med alle. ‘Hvordan har du det?’ ‘Hvad laver du egentlig nu?’. Alle de spørgsmål bliver slynget rundt i luften, mens folk krammer, skubber kærligt og tager hinanden ved skuldrene. SKÅL! Æh der bliver sgu da råbt og skreget udenfor. Er det nu, Husum-slåskampen kommer? Udenfor og kigge, for man er vel action-junkie. Næ, de er stadig bare i gang med en konkurrence. Man snakker med dem, man ikke ser så tit om løst og fast. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at alkoholen altså er en meget fin ven her. Ikke fordi vi ville lade være med at snakke sammen ædru, men det glider bare lidt nemmere når man har drukket. Enten laller folk rundt på dansegulvet, eller også sidder de i sofaer og stole og snakker lystigt. Alt er godt. Slam! Der var fandme fart på ham der, der kom løbende. Godt, jeg ikke stod bare en meter mere til højre, så var jeg da blevet ramt. Det hele er meget voldsomt, men det er sgu egentlig okay.
Humørbarometer: “Hvor blev folk af?”
Fin fest, som får 8/10 på fflink-skalaen. Folk var flinke, rare og søde – og måske liiiiige lidt mere flabede en normalt. Ingen vold, nærmest kun kærlighed. Jeg kan ikke huske, hvad vi drak – nok lidt af hvert. Og det spillede bare. Det er svært at sige, om det var kostumerne eller alkoholen, der gjorde det, men vi mistede i hvert fald hæmningerne lidt og slappede mere af i hinandens selskab. Der er alkoholen sgu bare en god kickstarter.
Så er det måske nemmere at være fucking flink. Noget for dig? Tjek FFlinkshoppen ud.