Tog i dag fire punkter fra den Fucking Flinke Julekalender med mig ud af døren og kom omkring en snak om gråt vejr, slikgange og forbandede hverdagsvaner i Netto, guldkuverter med mange ord og minsandten The Hunger Games – Mockingjay part 1.
Står på en gang i Netto og kigger på hylderne med snebolde og små chokoladejulemænd pakket ind i farvet sølvpapir. Tager først den ene pose og lægger i kurven for så at tage den op igen og lægge noget andet ned i den. Og det tager jeg så også det op igen.
Det er svært at vælge søde sager til folk, man ikke kender. Kan jeg købe noget, som ikke er pakket ind, som jeg skal røre ved med mine hænder? For eksempel brunkager? Eller synes andre, det er ulækkert, at de ikke ved, hvor mine relativt fremmede hænder har været? Og derudover, hvad kan de der mennesker, jeg ikke kender, overhovedet lide?
TJEK OGSÅ: Fucking Flink Julekalender
Fremmede mennesker gør det lidt kompliceret
De der mennesker, jeg ikke kender, er folk i min opgang. Jeg er i gang med at vælge søde sager, jeg kan lægge i en lille kuvert, som jeg så har tænkt mig at sætte ved deres hoveddør.
Den lille julepakke er en de 24 opgaver i Fucking Flinks julekalender, og jeg har sat mig for at sætte flueben ved en række af opgaverne i dag for at se, hvad det egentlig kræver, og hvordan det egentlig føles. I Netto viser det sig at være kompliceret.
I min opgang er der mange børn, tænker jeg. Så jeg lægger en pakke med juletræskugler i min kurv. De er pakket ind i tyndt sølvpapir med Mickey Mouse på, og så er de lavet i chokolade. Og så tænker jeg, at voksne godt kan lide marcipan. 20 stk. Anton Berg marcipanbrød finder også vej til kurven sammen med de små chokoladejulemænd i det farvede sølvpapir.
Det er julet. Det er pakket ind. Det kan umuligt være helt farligt. På vej op til kassen støder jeg på ”Toms Favoritter”. De kommer også med. Hvem kan ikke lide guldkarameller.
Hvad hvis de tror, det er farligt
Den fucking flinke julekalenders 24 opgaver består af alt fra at kramme julemanden i storcenteret til at arbejde med sin egen mentale tilstand og holde en brokfridag. Altså en brok-fri-dag. Man må lave så mange, man vil, om dagen, og der er ikke noget krav om hverken at starte den første december eller slutte den 24.
Da jeg går ud af Netto, slår det mig, at jeg kunne have sat to flueben, jeg ikke tænkte over i situationen. Jeg kunne have budt pigen ved kassen på en af mine 192 kroners chokolader, og jeg kunne have kigget tilbage og set, om der eventuelt var en i køen, som trængte til en forlomme. Det husker jeg til næste gang.
Fra stuen til fjerde sal sætter jeg de hvide konvolutter med julesagerne. Der står noget a la ’glædelig jul’ på, men ellers ligner de noget, jeg har hørt om i nyhederne. Håber ikke, det samme falder ind hos naboerne.
TJEK OGSÅ: Fucking Flink på julemåden
Godt vejr og guldkuvert til farmor
På vej på job lægger jeg 10 guldkuverter i en postkasse. De indeholder et par ord eller mange (de har det med at blive til en del, når jeg først går i gang) til farmor, farfar, mormor, far, mor, papfamilie, søskende, søde venner og smukke veninder. Det var et til flueben på listen, men mest af alt var det faktisk bare sådan rigtig rart at skrive til dem. Skide rart.
Når jeg cykler der af sted til jobbet, så går det ind ad Ågade ude fra Frederiksberg og hen ad Blågårdsgade og ned langs Fredensborggade. Selvom +16 timer af døgnet er mørkt, og vejret ellers primært er gråt, så synes jeg det er skønt at møde mændene, der tømmer grøntsager fra deres varevogne, at hjule af sted på de brede cykelstier, kigge på de yndige søer og på ulovligste vis slingre igennem Kultorvets juleboder og unge Niels Brock-studerende. Det får jeg også lige sagt højt i dag.
Det der med at tænke over tingene, som man siger
Nogle vil måske påpege, at det er skørt at lave en julekalender, der opfordrer til at snakke positivt om vejret og huske at gøre noget for de naboer, man ellers ikke snakker så meget med. Det er jo ganske simpelt, og mange af de 24 opgaver er ikke særlig langt fra den hverdag, man i forvejen går og udformer.
Alligevel. Alligevel, ja, så skaber de 24 punkter et ordentligt tankemæssigt tilskud lige ind i hverdagen. Opgaven med at lægge små gaver på mine naboers dørmåtter står meget konkret som en af punkterne, alligevel tog det lidt overvejelser at udføre. Hvordan giver man egentlig bedst noget til nogen, man ikke kender? Også så det ikke bliver akavet? For meget? Misforstået? Og så glemte jeg kassedamen og manden bag mig i køen. Det er små ting, men det ville helt sikkert have gjort en forskel, hvis jeg nu lige havde lagt mærke til dem.
Heldigt for mig og andre (kommende) julekalenderejere byder listen også på lidt selvforplejning. For eksempel et flueben ved, at man har været en tur i bio. The Hunger Games er tilbage på lærredet, så den klarer jeg lige her til aften (inklusiv tid med vældigt gode venner).
Kærlig hilsen
Emma
TJEK OGSÅ: Det bedste fra Facebook