Fucking Flinks landshold: Skal du være med på Team Danmark?

UPDATE: De 11 spillere er nu fundet

1. oktober udkom Lars AP’s spritnye nye bog – Fucking Flink Dig Selv. Den er et træningsprogram i at blive fucking flink. Med tips og tricks får læseren opbygget sin sociale sixpack og finder ud af, hvordan vedkommende kan flinke sit eget liv op. Hvordan små eller større hacks i hverdagen kan gøre en kæmpe forskel.

I træningstøjet
I uge 43 hopper Fucking Flink i træningstøjet for at mobilisere hele Danmark til at træne den sociale sixpack. Derfor har vi pakket ugen med aktiviteter, der kan få os alle i bedre social form og få os nærmere at gøre Danmark til det flinkeste land i verden. Fucking Flink Dig Selv-træningsprogrammet ruller.

TJEK OGSÅ: Fucking Flink Dig Selv

Fucking Flinks Landshold – Team Danmark

Derfor skal vi have fundet 11 personer fra alle hjørner af Danmark til at hoppe i træningstøjet med os og prøve en række aktiviteter af. Flere har allerede skrevet sig op. Én er borgmester, en anden journalist, en tredje blogger og en fjerde en fjerde er en helt almindelig dansker. Men vi skal have fyldt alle 11 pladser ud. Så er du god på kanten eller skarp i angrebet og har lyst til en social sixpack, vil vi elske at have dig med på holdet.

Sådan kommer det til at foregå
I hele uge 43 følger vi de 11 personer og ser på, hvad de oplever. Vi måler deres indsats og resultater og viser dem frem til hele Danmark på vores Facebook-side.

Her er lidt opvarmning til den sociale træning

Sådan ser træningsprogrammet ud

Der er fire træningspas – som ikke kan gentages for meget. Og husk, at det ikke handler om fysisk træning. Det handler om at få den sociale sixpack frem. Når ugen er omme, vil ingen være i tvivl om, at spillerne på Team Danmark er fucking flinke. At de er en inspiration til efterfølgelse og er med til at rykke Danmark og verden.

Mandag 19. oktober: Pedelfie

Selfien er efterhånden blevet allemandseje. Det er symbolet på vor tids selvoptagethed. Men at være fucking flink er et inddrage andre. Være sammen om det. At sætte pris på andre. Så hvem betyder meget for dig i din hverdag? Hvem fortjener at komme med på dit pedelfie? Kantinedamen,  naboen, buschaufføren? Mulighederne er mange. Find frem til personen, der er med til at få din hverdag til at køre som smurt, og få vedkommende med på en pedelfie. Med andre ord: Gør din selfie til en pedelfie.

Onsdag 21. oktober: Vær fucking flink overfor nr. syv i din telefobog

Find telefonen frem og åbn dine kontakter. Scroll ned til nr. syv på listen … og vær fucking flink ved lige netop den person i dag. Bliver det at gå forbi dit barns SFO med kage? At lægge chokolade på din overbos dørmåtte? At skrive et postkort til mormor? I dag får nr. syv i telefonbogen et skud overskud. Du bestemmer selv hvordan.

Fredag 23. oktober: Del en Twix

En sixpack får man kun, hvis man holder øje med sit kalorieindtag. På ugens sidste træningspas styrker vi vores sociale sixpack ved at dele den godbid, man har lyst til på en fredag. Så køb en Twix og del den med én, du ikke kender (endnu).

Der er også fysiske events på programmet

I løbet af ugen laver Lars AP og Fucking Flink-teamet i alt tre fysiske aktioner landet over. Vi starter i Aarhus, kører over Odense og slutter i København. Mød meget gerne op og deltag, når vi er nær netop dig.

Tirsdag 20. oktober: BFF-eksperimentet
Hvor? Cavé Drudenfuss i aArhus, kl. 8.00-10.00

Et bord. To stole. To personer, som ikke kender hinanden. 15 spørgsmål, de skal svare på – som skaber stigende intimitet mellem dem. Personerne ser så hinanden i øjnene i et minut. Det går det i korte træk ud på. Læs meget mere om eksperimentet her.

Torsdag 22. oktober: Sæt 100 kr. i spil
Hvor? riceteria i Odense, kl. 8.30-12.00

Lars AP giver 100 kroner til fem fucking flinke fynboer og beder dem om at bruge pengene godt. Eneste krav er, at de skal bruge pengene på andre end sig selv. Forskning viser, at ens lykkeniveau stiger, når man bruger penge på andre. Det vil vi afprøve.

Fredag 23. oktober: Del en Twix
Hvor? Dronning Louises Bro i København, kl. 7.30-9.00

Med en ordentlig stak chokoladebarer fløjter vi ugens Fucking Flink Dig Selv-træning af. Forbipasserende får en chokoladebar sammen med et kostråd, som giver social sixpack: Del din godbid med én, du ikke kender.

Du kan også være med
Før vi kan gå i gang, skal vi dog lige have Team Danmark – Fucking Flinks landshold – udtaget. De 11 personer, der skal prøve det af med os. Noget for dig? Eller måske for din nabo? Skriv en besked til os på Facebook, smid en mail til mikkel(a)fflink.dk eller kommentér i tråden her:

Skal du med på Fucking Flink Landsholdet? Vi søger personer fra hele landet til de 11 pladser. De skal i kamp omkring…

Posted by Fucking Flink on Sunday, 11 October 2015

Så kan du blive den, alle vil lege med. Være first-mover – en doer, der viser vejen.

Har du spørgsmål til det ene eller andet, er det bare med give lyd på mikkel(a)fflink.dk. Og husk, at du hjertens gerne må komme forbi og sige hej, når vi er i gang i Aarhus, Odense og København.

TJEK OGSÅ: Boglancering: Fucking Flink Dig Selv … er på gaden!

Læg en Fucking Flink besked

comments