Ugens udvalgte

Den overraskende

I lagde måske mærke til, at nettet pludselig opførte sig lidt anderledes i slutningen af marts. I forbindelse med vores kampagne Online Overskud, var der flere firmaer der hoppede med på vores #netkapring og det summede af kærlighederklæringer og lykønskninger på social. En af de mere opsigtsvækkende var McDonald’s, som valgte at ønske deres ærkerival Burger King en rigtig god weekend.

Skærmbillede 2014-04-10 kl. 14.42.42

Så kom det store spørgsmål. Ville Burger King svare? Der gik 20 lange minutter, og McDonald’s håndsrækning begyndte at ligne en meget klam hånd der hang slapt i luften. Måske Fatter King lige skulle sunde sig, for efter 20 minutter kom der svar og link til musikvideoen „Why can’t we be friends“. Det er da overskud så det batter, og så er der altså ikke noget bedre end burgerlove på nettet! Læs hele indlægget her.

Skærmbillede 2014-04-10 kl. 14.41.57

Fordommen

Amalie Sofie Hammer Boe lærte en vigtig lektie da hun sad i S-toget.

Jeg sidder på vej hjem i S-toget klokken sent, og det eneste andet menneske så langt jeg kan se, er en fyr der sidder overfor mig – han ser ærligt talt lidt uhyggelig ud – skaldet, masser af piercinger, sort tøj og handsker med nitter på knoerne.

Vi siger ingenting, men jeg kan ikke lade være med at være lidt nervøs. Da vi nærmer os min station, går jeg ud i mellemgangen og min eneste tanke er, at jeg håber ikke han skal af her. Lige inden toget stopper rejser han sig pludseligt hurtigt op og råber efter mig, at jeg skal stoppe. Jeg når lige at tænke shit, hvad har han tænk sig at gøre ved mig, da han kommer ud i mellemgangen og venligt rækker mig mine handsker, mens han siger: “jeg tror du glemte dem her.”

Da toget kører videre og jeg går på stationen kan jeg ikke lade være med at grine af, hvor latterlig jeg havde været – Gud hvor skal man bare lade være med at dømme folk.

 

Kommentaren

Vi poster ugentligt mange gode historier, der både får os til at grine, græde eller noget helt tredje. Og nogen gange gør I brugere historierne endnu bedre med jeres kommentarer. Maria Christiane Kaffe Scott leverede en kongekommentar på vores seneste indlæg. „Den er gal i hovedet“. „Jamen det er den da på os allesammen!“

Tak Maria, for at levere en kommentar der var spot on! (Du kan læse historien som Maria kommenterede på her).

Skærmbillede 2014-04-10 kl. 14.37.15

 

Naboen

Vi kigger også ud over vores egne næser for at finde inspiration og gode historier. I denne omgang er vi faldet over et billede på Laura Juls blog. Sådan kan man også vælge at betragte tingene, når naboen øver sig på sit instrument.

Skærmbillede 2014-04-10 kl. 14.58.51

 

Læg en Fucking Flink besked

comments