Det har været en varm sommer, og varmen må gøre et eller andet ved folk, for vi har fået så mange gode historier tilsendt, at vi har været lige ved at drukne i flinkhed! Nu er ferien slut for de fleste, og de lange sommerdage med grill på terrassen, langsomt tempo og godt med kølig hvidvin på hverdage er ved at være slut. Men fortvivl ikke! Vi bringer jer her nogen af de bedste historier fra sommeren, så tag dig god tid, læn dig tilbage og læs, måske er der en chance for at forlænge sommerferie følelsen for en lille stund.
Når man tisser på National museet
Jeg var på børnemuseet på Nationalmuseet med min 6-årige. Hun var travle optaget med at lege og glemte alt om, at hun skulle på toilettet. Da hun kom i tanke om det var det for sent og hun kunne ikke holde sig. Hun tissede MEGET i bukserne midt i det hele. Jeg skyndt mig at finde rengøringen så andre børn ikke kom til at træde på det. Hendes bukser og underbukser var gennemblødt og hun var pinligt berørt. Hun er en stor moden pige og hun blev enormt ked af det.
Hun kom på toilettet for at tisse færdig imens jeg løb ud til museums butikken for at finde noget tøj – uden held. Da jeg kom tilbage var der 3 medarbejdere klar til at hjælpe os. En ville tage hendes tøj til deres tørretumbler, den anden havde en lang t-shirt med til hende og den tredje ville bare høre om hun var OK.
Jeg skyllede hendes bukser og underbukser i vasken og den ene søde medarbejder løb ud til vaskeriet. Jeg fik hende i t-shirten, som var nærmest en kjole og så løb hun tilbage for at lege videre. Snart kom de med hendes underbukser mens bukserne tørrede videre. Min mand kom for at hente os i bil og jeg tog til receptionen for at betale for t-shirten og sige tak. Det var der ikke tale om! Det var selvfølgelig en gave fra dem til hende! Og de havde også lige en bog om hekse og trolde som gave, “da det var nok sådan en som fik hende til at tisse”. Snart kom de også med hendes bukser. Alle medarbejdere i stueetagen hjalp os på eller anden måde, eller også var de bare utroligt søde og bekymrede.
Min datter takkede dem mange gange med krammere til. De vendte den utroligt pinlige situation til noget godt og hun kom ud derfra smilende. – Og jeg havde tårer i øjnene. Det var rørende at se hvordan de alle gjorde alt for at hun havde det godt og blev glad igen. De må simpelthen vinde første pladsen i samlet “flinkhed”!
National Museet er VERDENS FLINKESTE MUSEUM!!!
– Suzana Profeta
Fransk og gratis
Dette er min veninde Birgittes beretning på hendes aktuelle biltur. Birgitte selv er afsted med børnene på 9, 15 og tvilinger på 18.
I Frankrig på motorvejen begyndte bilen at sætte ud. Julie og jeg iført de gule veste stod ud kiggede på bilen – konstaterede at vi ikke anede hvad der var galt. Trillede stille til næste afkørsel og fandt en tyrkisk butik – spurgte om de havde motorolie. Den søde tyrkiske mand, der kun talte fransk kom ud til bilen – kiggede under motorhjelmen – en ældre mand fortalte med fagter at han hentede noget olie. Olien blev hældt på men lige lidt hjalp det.
Nu kom flere til og de snakkede om bilen på fransk – vi forstod intet. En mand sagde “kør efter mig”. Vi ankom kort efter til et privat hus – bilen kørt i garagen, der havde en grav, og to mænd gik igang med at lave den. Vi blev budt indenfor af fruen i huset, en polsk kvinde, der kun talte polsk og fransk. Hun viste os rundt i deres hjem, lavede the og serverede juice for børnene. Hjertevarme mennesker, vi talte sammen med fagter.
Bilen blev lavet , klima anlægget kaput men den kunne køre. Jeg tog min pung frem og ville betale men de sagde “GRATIS!”. Den unge mand kørte foran og viste os en nem vej tilbage til motorvejen. Vi fik kind kys og knus og ønsker om en god ferie. Alle vores fordomme forsvandt. Rørt og fyldt af kærlighed.
– Berith Hellegaard
Go’ stil i Super Brugsen
Fra Daglig Brugsen i Fraugde på Fyn. De passer de på deres kunder i varmen. Det kunne andre butikker lære lidt af. Det er fucking flinkt efter min mening.
– Mia Munter
Bedstefar VS. det offentlige
Min bedstefar er 77 år, og forsøger at holde sig opdateret med it og teknologi. Han vil helst sørge for sine egne papirer og har derfor bestilt nemID, så han blandt andet kan ordne forskuds – og årsopgørelse. Men sidste år gik der noget galt, for han endte med at få en bøde fra skat. I år tog han derfor ind på Skats kontor i Aalborg for at få dem til at ordne hans papirer, så han undgik bøden. På kontoret bad de ham om at udfylde skemaerne på nettet, hvortil han selvfølgelig nægtede, idet internettet sidste år havde kostet ham en bøde. Dette kunne den flinke Skat-mand godt forstå og sørgede derfor for, at alt var i orden.
Efter den flinke Skat mand havde sørget for, at alle min bedstefars papirer var i orden, måtte min bedstefar igen beklage sig: Han skulle jo have det blå sygesikringsbevis. Her fortalte den flinke Skat-mand, at det jo ikke havde noget med Skat at gøre, men han vidste, at kortet skulle bestilles på internettet. Min bedstefar har garanteret udbrudt et stort suk og triste øjne, idet internettet, som bekendt, ikke har været rimeligt overfor ham.
Det ender med, at den flinke Skat-mand siger til min bedstefar, at han da lige kan hjælpe med at bestille det blå sygesikringskort på borger.dk. Til trods for, at Skat-manden intet har med det blå sygesikringskort at gøre, synes jeg det var fucking flinkt gjort. Min bedstefar gik fra skattekontoret smilende, stolt og som en rigtig glad og tilfreds borger. Så mange tak og gode tanker til den overskudsagtige medarbejder inde ved Skat i Aalborg som hjalp min bedstefar.
– Lise Sofie Sørensen
I just wanted to make your day!
Jeg tog til jobsamtale i dag, forinden det skulle jeg udføre nogle test, hvilket gik helt vildt dårligt, og i dag skulle jeg tale med dem, hvilket var hårdt og gik heller ikke godt. Jeg er nemlig meget nervøs og vil gerne ha’ jobbet. Synes bare jeg har haft nogle hårde dage og jagten om at få et job er bare så hårdt. Men da jeg var på vej hjem efter job samtalen som efter min mening gik rigtig dårligt, og var på vej ind i toget, stoppede en person mig pludselig op og sagde: “Hi, I didn’t want to scare you, but I just wanted to make your day” og smilede til mig og gav mig et kram!!! “You sure made my day”! Thank you so much whoever you are, i needed it!!! Det var fucking flinkt!
Love and peace to everyone. God bless everyone!
– Sam
Smag lidt af den danske sommer
Min nabo er simpelthen det sødeste. Hun har taget sig tiden til at plukke ribs, putte dem i en kop, binde bånd omkring og skrive et skilt. Blot for at glæde andre. Jeg vil sige, at efter en hektisk dag til fødselsdag satte dette et smil på mine læber da jeg kom hjem og så det. Det er SÅ sødt af hende og totalt overskudsagtigt! Jeg kunne simpelthen ikke andet end at tage et billede og håbe andre fik et smil på læben
– Tina Lehmann Nielsen
Dølle fjelle musse og knas i svigerfamilien
Jeg synes min mor Hanne og hendes kæreste Kim er fucking flinke!
Min mor og hendes kæreste er netop flyttet til Lolland i en lille by der hedder Søllested. I går kørte de så til Dølle Fjelle Musse marked i Sakskøbing på Lolland 40 km fra deres hjem. Da de kører hjem fra Dølle Fjelle Musse marked står der en gammel dame på 70 og blaffer og ligner en der har brug for hjælp.
De stopper op, og min mor og hendes kæreste tilbyder damen et lift hjem på trods af at hun boede i Præstø små 70 km fra min mor og hendes kæreste. Den gamle dame fortalte dem, at hun var blevet uvenner med svigerfamlien og bare ville hjem, og at hun var min mor og hendes kæreste Kim så taknemmelig ! Det er da fucking flinkt! Jeg er stolt af at ha’ sådan nogle forældre !
– Michelle Langballe
“Som en skandinavisk Jesus vækker han bilen til live”. Læs historien her.
Tak til Madamn Jamise for at sende den ind!
Tak til alle de fantastiske mennesker
D. 19. november 2013 var jeg involveret i et harmonikasammenstød på Viborgvej, ved krydset med nedkørsel til Østjyske motorvej, udenfor Aarhus. Klokken var omkring 7:30, så det var en ganske almindelig tirsdag morgen med masser af trafik.
Jeg og en kollega kører frem til en lysregulering der viser rødt, og der holder et par biler foran os. Idét jeg standser bilen og vil vente på grønt, bliver vi påkørt hårdt bagfra af en bilist der hverken har set lysregulering eller biler – og selvom det er et af de mest voldsomme og chokerende oplevelser jeg i mit liv har haft, skete der alligevel en hel række fantastiske hændelser den morgen.
Da jeg kommer til mig selv igen, er der allerede en kvinde henne ved vores bil, der har flået min dør op og spørger mig om jeg kan gå og komme ud af bilen i en fart. Der går det første gang op for mig, at den er gal. Men hun var blot én ud af mange personer på daværende tidspunkt, der lod arbejde være arbejde, og pligter være pligter, og som i stedet udelukkende koncentrerede sig om, at hjælpe mig og min kollega, og de andre der ellers var blevet påvirket af ulykken.
Mange ville garanteret “bare” kalde det helt almindeligt førstehjælp, men for mig var det meget mere end det. Det var folk der havde overblikket og overskuddet, som jeg ikke selv havde på daværende tidspunkt. Det var folk, der selv var chokeret over at være vidne til en ulykke, men stadig kun tænkte på at få tilkaldt ambulancer og redningsfolk, så vi kunne få hjælp i en fart. Og det var folk, der i ventetiden, sørgede for at slukke biler og hente tasker ud fra bilerne, så vi havde det med os, når ambulancerne kom. Det var meget mere end fucking flinkt, det var fucking fantastisk.
Jeg er ked af den dag i dag, at jeg ikke havde overskuddet dengang til at kunne takke de mennesker, der “smed alt hvad de havde i hænderne” den morgen, for at hjælpe os. Derfor håber jeg meget at nogle af dem læser det her, så de ved at jeg stadig – og for altid – vil tænke på den morgen med et smil på læben, trods alt.
– Rikke Lehgaard Hansen
Emil er sej!
– Det var der mange der skrev da vi postede en historie på facebook, som handlede om Emil der havde travlt med at hjælpe personalet med at rydde op i en restaurant. Og det er på trods af, at Emil selv var gæst! Historien kom langt ud i det danske land hvor Emils skoleleder fra Ejby skole, Mads Poulsen, fik øje på den. Mads syntes at det fortjente en belønning, at være et så flinkt ungt menneske, og det løfte holdt han. Mads skriver:
“Hermed en opfølgning på den lovede biotur. Jeg har i dag været oppe i klassen og rost Emil for hans gode initiativ. Det er godt med unge mennesker som tænker på deres medmennesker, og han har derfor i dag fået et gavekort til en tur i biografen. Jeg vedlægger et billede af den stolte unge mand, og håber hans historie bliver brugt som et godt eksempel.”
