Ugens Udvalgte – Klassisk Fucking Flink

Her er jeres mandags optur serveret på et sølvfad! Vi håber at de udvalgte historier giver et smil på læben, lidt ekstra overskud i krop og sind, og ikke mindst inspiration til at gå ud og gøre noget fucking flinkt for andre mennesker.

 

Postbuddet på Vesterbro

I dag blev jeg ringet op af det FLINKESTE postbud på Vesterbro. Hun havde fået stukket en mobiltelefon i hånden af en super kærlig og flink mand, der havde fundet den på gaden. Hun ringede til min svigermor, som dirigerede hende til mig – som kunne fortælle at det er min mands telefon og han arbejder lige rundt om hjørnet fra Thulinsgade hvor hun fandt den! Hun skulle alligevel aflevere post i hans virksomhed og ville aflevere telefonen samtidigt. Kære Post-dame (der har distrikt på Vesterbro/Thulinsgade/Føtex på Vesterbrogade-området) hvis min mand ikke nåede at lægge en findelønsgave til dig, så vil der blive lagt en til dig som du får næste gang du kommer. Vi er meget taknemmelige og glade!

– Line Matthiesen

 

Gratis benzin og smoothie!

– Mikael Tullesen

Skærmbillede 2014-08-11 10.44.06

 

I promise to love you forever

Jeg opdagede denne flyer på en opslagstavle på mit universitet – det er fucking flinkt at give uendelig kærlighed for 10 min arbejde 😉

– Eva Gjaldbæk Frandsen

Skærmbillede 2014-08-11 10.50.11

 

 

Donna

Vi sidder på en restaurant på et hotel i Pittsburgh, Pennsylvania og er lige ankommet. Ved bordet bagved sidder en ca 50 årig kvinde alene, hun snakker med tjeneren og de kender tydeligvis hinanden. Efter meget kort tid henvender kvinden ” Donna” sig til os og børnene, hun er meget snakkende og social. Vi bestiller mad og hun er stadig snakkende, vi kommer vidt omkring, vi erfarer hun er filminstruktør og skuespiller, og hun fortæller en del om hendes kendskab til film og teater og specielle forhold til danske film.

Hun snakker meget med børnene og er temmelig interesseret i vores ophold i Pittsburgh. Hun besidder i øvrigt en stor international viden og virker utrolig imødekommende. Hun er meget filosoferende og åben, og fortæller mange gange hvor skønne mennesker hun synes vi er. Ved middagens afslutning bryder hun op, og beder os vælge restaurantens dessert, den skulle være fantastisk. Vi takker dog nej til tjeneren, da maverne var fyldte og beder om regningen. Da tjeneren ankommer, fortæller hun at vores regning på 116,00 US dollar er betalt af Donna, hun er ude som “velgører” i dag og havde lyst til at give os middagen, da hun syntes rigtig godt om vores familie og måden vi lever livet på. Det er ikke hver dag det sker, men det skete for os.

Vi spurgte tjeneren, der havde kendt hende i mere end 20 år, og hun var glad for at det var os der oplevede den kærlighed fra kvinden, der “om nogen i verden vil gøre alt for alle andre” og som rejser verden rundt imellem jobs og beriger folk med gaver. Vi må jo åbenbart udstråle, at vi har nydt fridagene i hinandens selskab.. Hvilken skøn oplevelse. Thank you Donna!

– Anita Faaborg Lindenborg

Læg en Fucking Flink besked

comments